Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - II. Andet Indtryk (1886) - V. Censurkomiteen. Vanskeligheder ved at opnaa Tilladelse til at holde nogle Foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
81
- Naar Svaret kunde ventes? - Aa, om en fem Uger. -
Men da var Marts jo til Ende, og ved den 1ste April
(russisk Stil) maatte jeg være i Kjøbenhavn. - Ja,
det var min Sag og angik ikke Myndighederne. -
Tydeligt nok var man ikke meget begærlig efter at faa
Forelæsninger om polsk Nationalliteratur afholdte i
Warszawa.
Faa dette Tidspunkt fik jeg min første Forelæsning
tilbage fra Censuren. Man var gaaet den nær: Hele
Slutningen, flere Sider, var strøget, og rundt
om var Overstregningerne talrige. Selv et bekendt
Citat af Schiller: Den Levende har Ret var strøget,
Ord som resignation eller tristesse, brugte som
Betegnelser af den polske Literaturs Særegenhed,
var udslettede. Etsteds hvor der taltes om Digternes
katolske Religiøsitet var disse Ord overstregede. Et
andet Sted, hvor der taltes om det Liv, der skildres i
Mickiewicz’s berømteste Værk, var den røde Blækstreg
gaaet hen over disse Ord: de litauiske Skove, dette
Livs naturlige Ramme. Naar der stod: For første Gang
siden Rigets Deling, var de sidste tre Ord blevne
slettede.
Dette var forsaavidt nedslaaende, som jeg indsaa,
der ikke vilde blive helt tilbage af den anden
Forelæsning, som var dri-stigst. Jeg skrev da den
tredje næsten farveløs i politisk, religiøs og social
Henseende, og søgte efter Evne at bøde paa Svagheden
ved en stærkere Kolorit af Foredrag og Stil.
Saa hænder det, at min Censor, Funkenstein, den
eneste forhadte blandt Warszawas Censorer, pludseligt
dør. Man fandt
t
mine to sidste Foredrag urettede under hans
Hovedpude. Man var mig i Warszawa saa taknemmelig,
som om der fandtes en Aarsagssammenhæng mellem denne
sidste Kendsgerning og hans Aftræden fra sit jordiske
Dommerkald.
Nå saa alt lysere ud; der var Haab om en
lempeligere Behandling. Jeg besluttede for at
forkorte Rettergangen at forsøge en umiddelbar
Henvendelse til Generalguvernøren. Helten fra Tirnowa
og Sjipkapasset kunde formodes ikke at ville være
smaalig som underordnede Politi-Embedsmænd og
underordnede Censorer. Jeg kørte til Slottet paa
Gurkos Audiensdag. Det er det gamle Kongeslot ved
Weichselen, uforandret i det Ydre, men plyndret for
alle sine Kunstsager.
I Forværelset, en aflang Sal, sad der i Rad flere
hundrede Ansøgere med Bønskrifter. I den indre Sal,
rummelig og tom med store Spejle og røde Møbler,
gik Byens Bedstemænd, gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
