- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
417

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IX. Kunsten. Russisk Ejendommelighed og Tilegnelsesevne i Arkitektur og bildende Kunst. Bygningskunstens og den religiøse Billedkunsts Historie. Malerkunstens Udvikling fra Katharina til vore Dage; Brylof, Ivánof, Kramskoj og Rjepin. Skulpturen, Antokolski. Kunstindustrien. Slægtskab mellem Kunstens og Literaturens Udviklingsgang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Rusland
417

Gentagelse, der stod dybt under Verestsjagins
oprindelige Billeder. Naar han vil, er han I Stand til
ogsaa som Kolorist at yde store Ting. Og iblandt hans
altfor talrige Malerier er der ikke faa, der som hans
Ligmark bliver staaende uudsletteligt i Beskuerens
Erindring. Den, der vil bedømme ham ret, bør ikke lade
sig nøje med at studere, hvad han selv har bestemt til
Udførsel og til international Udstilling ved elektrisk
Lys og med Ledsagelse af Orgel- eller Lirekasse-Musik,
men gennemse Samlingen af hans Malerier i Tretiakofs
Galleri i Moskva. En ægte Russer er Verestsjagin
ved sit Hang til et flakkende Eventyrliv og ved den
paafaldende Blanding i hans Kunst af yderligtgaaende
Vir-kelighedsdyrkelse og Sindbilleder søgende Mystik
(Allegorien af Krigen f. Eks.). Der er et vist Forhold
mellem ham og Tolstoj. Han vilde være paa sin Plads
som dennes Illustrator, og særligt vilde den Opgave
at illustrere Krig og Fred ligge fortræffeligt for
ham; hans Opfattelse af Krigen ligner, som Vogue
rigtigt har følt, den fredelskende og krigsskildrende
Digters. *)

Imellem Ruslands moderne Malere har to tiltalt mig
fremfor alle: Riepin og Kramskoj.

Kramskoj, der døde i Foraaret 1887, har sin Styrke i
Portrætet. I Tretiakofs Galleri han man se den hele
lærerige Række af hans skarpt opfattede Portræter
af store Russere i hans Samtid: Herzen, Bjelinski,
Turgenjev, Dostojevski osv. Efter hans Død foretoges
en Udstilling af hans Værker i Akademiet. Der var
to religiøse Malerier: Kristus i Ørkenen, udmagret
af Faste, trykket af Tankernes Vægt, og et uhyre
ufuldendt Billede: Kristus for Pilatus, desuden
fem Sale fulde af Portræter, blandt hvilke det af
den udmærkede lillerussiske Digter Sjevtsjenko,
der har lidt saa meget og digtet saa skønt, ved sit
uforlignelige Udtryk var Perlen.

Kramskoj blev født 1837 i en Landsby i
Lilie-Rusland, nær ved Købstaden Ostrogojsk. Hans
Fader var Smaaborger; Moderen tilbragte sit Liv
i Køkkenet; Drengen fik sin første Opdragelse i en
Kommuneskole. Syv Aar gammel begyndte han at modellere
Kosakker i Ler, tretten Aar gammel bønfaldt han
Forældrene om Tilladelse til at lære Malerkunsten. Men
han fik Afslag, thi alle i Landsbyen vidste, at Malere
«gaar barfodede>. Da

*) E. M. de Vogue: Souvenirs et visions. S. 172.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free