Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - V. Turgenjev, den første russiske Forfatter, som bliver international. Hans Sortsyn. Han er Kunstner og Tænker. Hans Virksomhed for Livegenskabets Ophævelse. Karakteristik af ham selv og hans Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 Indtryk fra
Rusland
Historie forekommer Turgenjevs Grundtema dobbelt. Han
elsker en ung, smuk Pige, der ikke skænker ham en
Tanke; da han dør glemt og ensom i en Ravnekrog
i Sibirien, har han endnu nogle Minder om hende
paa sit Bryst. Han manglede nogle Fejl, nogen
Egenkærlighed, nogen Letsindighed for at vinde hendes
Gunst. Imidlertid har han til Gengæld uden at ane det
i Stilhed været elsket af hendes uanselige stygge
og kejtede Søster, der altid er blevet Erindringen
om ham tro og som for hans Skyld aldrig har villet
indgaa Ægteskab.
Dog det ypperste Eksempel paa disse lige saa fine og
fuldendte som simple Særfremstillinger af Ulykken er
sikkert Turgenjevs temmelig sildige Fortælling Den
levende Relikvie. Det er næsten blot en Enetale,
er kun den Meddelelse, en ung, fordums skøn, til
Skelet afmagret russisk Bondepige giver Forfatteren
om sit Levned. Han finder hende liggende udstrakt
paa Ryggen efter et skæbnesvangert Fald og hun har
ligget saaledes alt paa syvende Aar. Hendes Hoved er
udtæret, ensfarvet som Bronce, Næsen skarp og spids
som et Knivsblad, Læberne svundne ind; kun Tænderne og
det Hvide i Øjnene har Glans; nogle Totter af tyndt,
hørgult Haar falder hende ned over Panden. Ovenpaa
Sengetæppet ligger et Par bitte smaa Hænder, hvis
Fingre som mørkebrune Smaapinde bevæger sig langsomt
frem og tilbage. Og en Gang var hun den fyldigste,
slankeste, lystigste og smukkeste Pige paa Egnen,
altid rede til Latter, Sang og Dans. Hun fortæller
om sine Skæbner, hvorledes hun efter sit Fald er
skrumpet ind, er bleven sort, har mistet Evnen til
at staa og gaa, Lysten til Mad og Drikke, hvorledes
man har brændt hende i Ryggen med gloende Jern og
sat hende, ned i stødt Is, Alt. til ingen Nytte, og
hun fortæller alt dette paa en næsten munter Maade,
uden Bestræbelse for at vække Medlidenhed. Hendes
Elsker har forladt hende og har giftet sig med en
anden. Han er, siger hun, Gudskelov meget lykkelig
i sit Ægteskab. Hun finder hans Handlemaade naturlig
og rigtig. Hun er Folk taknemmelig, der tager sig af
hende, især en lille Pige, der bringer hende Blomster;
hun keder sig ikke, beklager sig ikke, der er Andre,
som er ulykkeligere end hun, de Blinde eller Døve;
hun ser udmærket og hører Alt, hører, naar en Muldvarp
graver under Jorden, og lugter enhver Lugt, selv
den svageste, Boghvedens Blomstren langt ude paa
Marken og Lindetræernes langt nede i Haven. De store
Begivenheder i hendes Liv er, naar en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
