Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - St. Petersborg - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576
St. Petersborg
Uvilje mod Tyskerne, der imder Alexander III
blev saa haardt behandlede i Østersøprovinserne;
det eneste russiske Universitet med videnskabelige
Overleveringer, det i Dorpat, blev nedlagt. Man mener,
at hun har havt en ikke uvæsenlig Del i Alliancen ni
ed Frankrig. Den unge Kejserinde derimod opfattes -
i Rusland som en Repræsentant for det Moderne. Man
har i Rusland Medlidenhed med hende, forsaavidt man
véd, at hun ved Hoffet er fuldstændigt ensom. Man har
mumlet om, at hun i sin Tid kun modstræbende begav
sig til Rusland. Det var paa en Tid da en bekendt ung
polsk Solodanserinde af jødisk Æt, Frøken Kseszinski,
havde vundet Gzarens Interesse.
Den unge Kejserinde synes, alt som Tiden er gaaet,
at vinde et vist Herredømme over sin Mand, der
hidtil mest fulgte sin Moders Raad. Nogeo tydeligt
paaviselig Indflydelse har hun endnu ikke kunnet
udøve, om saa blot af den Grund, at hun siden
sin Tronbestigelse bestandig har befundet sig i
velsignede Omstændigheder. Men saa meget vides, at
hendes Tilbøjeligheder, gaar i ganske modsat Retning
af Enkekejserindens. Man véd for Eksempel hvilken
yderliggaaende Modstand hun satte niod Overgangen
til den russiske Religion og hvorledes hun tilsidst
tillempede og omdannede Religionsskiftets Ceremoniel,
saa det næsten tog sig ud, som drev hun Gæk med
det. Hun lod sig end ikke omdøbe, afsvor end ikke
Lutheranismen. Man véd, at hun er en Kvinde med
stærke Forstandsanlæg, medens Enkekejserinden nærmest
opfattes som en Kvinde med et udmærket Hjerte. Hun
vilde som bekendt ikke finde sig i, at Fransken
blev Hofsprog, og da hun naturligvis maatte give
Afkald paa at indføre sit tyske Modersmaal i denne
Egenskab, gjorde hun til de alderstegne Hofmænds
og Hofdamers Forfærdelse, der paa deres gamle Dage
maatte tage Timer I Engelsk, det engelske Sprog til
russisk Hofsprog. Man mener sluttelig, at hun ikke af
Hjertet bekymrer sig stort om Alliancen med Frankrig,
endskønt hun selvfølgelig har Takt nok til at give sit
Minde til hvad der er saa dybt begrundet i Forholdene
og bringer saa store Fordele og endelig var grundlagt
og opbygget længe før hendes Tid.
Det forunderligste, men ubetinget Sande er, at hun
ved sin Holdning overfor Alliancen har de russiske
Aandsaristokraters fulde Medhold. En stor norsk Digter
og Folketaler skrev for nogen Tid siden omtrent:
«Jeg tør sige, at jeg paa den Tid var grundigt inde
i Frankrigs politiske Forhold; jeg læste daglig
Le Temps*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
