- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
51

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - En Uge i Sabinerbjergene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Uge i Sabinerbjergene
51

Tirsdag. KL 5 om Morgenen vaktes vi af Sangen. Hver
Familie eller rettere hver Slægt, hver Stamme
for sig gik i en vis Orden (Familiens Hoved - de
Gamle - Kvinderne - Børnene) ind i Byen, syngende
Salme til den undergørende Madonna. Alle sang de
godt. Det lød højtideligt. Vi gik ned paa Pladsen,
hvor der tillige var Marked og Alle trængtes i deres
farverige Dragter. Det hele Torv skinnede af hvidt
og rødt. Hvert Øjeblik maatte Hoben gøre Plads for
en fra Kirken bortdragende og syngende Slægt. Alle
var alvorlige, der saas ikke et Smil. Det var ren
Middelalder.

Vi gik saa ind i Kirken, og her ventede det egenlige
Skue os. Der var propfuldt, saa de Knælende næsten
trængtes Foran den undergørende Maria var der et
lille med Jernstænger tii-stænget Rum, hvor Præsterne
læste og bad og udførte deres andre Ceremonier; en
grim Tyksak var den fornemste; en ung Munk med meget
fornemme Træk bar staaende hans Slæb, knælede og
rejste sig uden nogensinde at slippe Slæbet. Udenfor
Jernstængerne var der Trængsel. Hele Kirken sang,
skreg Og hvinede imellem, saa man ikke kunde høre
Ørenlyd. De, som særligt anraabte om Mirakler, var
ude af sig selv, hylede, brølede: «Maria! Maria! gør,
at min Broder bliver rask, at min Mand ikke dør!»
og disse vilde Skrig var som høje Toner. De steg op
over Salmesangen, der istemraedes af Alle, og over
den ringende Orgelmusik. Hvinene viklede sig løs fra
Koret, blandede sig med Hulken og Raab. Kvinderne især
strakte Armene ud, skreg som Besatte og klaskede
saa Hænderne voldsomt mod hinanden. Naar en af
dem endte sin Anraabelse, raabte Alle i Kor for at
understøtte hende: «O ja, Maria, gør det for hende,
gør det, gør det!» og Taarerne styrtede ned over
manges Ansigt. Hvert andet Minut raabte saa en eller
anden Fanatiker med skingrende Røst: ^Evviva Maria!*
og hele Kirken gentog ^Evviva Maria h som raabte de
Leve for en Konge eller Dronning. Enhver søgte at
henlede Madonnas Opmærksomhed særligt paa sig. Mange
af de bageste løftede Hænderne og skreg: «Se til mig,
til mig, Maria!»

Imidlertid traadte Familierne ind, dybt alvorlige
Mænd og Kvinder, bærende deres hele Mundforraad og
Rejse-Oppakning paa Hovedet, knælende alle som En
uden at tabe den, syngende Marias Pris. Først derinde
mistede de i den religiøse Krampe-Stemning Holdning
og Værdighed. Naar de gik ud igen, gik de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free