Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Frankrig - II. I Boulogneskoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 i
Boulogneskoven
Her Medlemmerne af det Selskab, Barres havde indbudt
til Frokosten i fri Luft.
Først og fremmest den argentinske General Mansilla,
Søstersøn af Landets fordums Diktator De Rozas, en
ægte Ævent}Trer og en meget smuk Mand, der trods sit
snehvide Haar og Skæg med sin martialske Mine og sit
lystige Overmod vilde være en farlig Medbejler for en
Yngling. Han er saa smuk med sin militære Holdning,
sit lette Præg af en Rastaquouere og sine sorte
Øjnes Skelmeri, at selv hans Glæde over sit Ydre ikke
misklæder ham. Jeg sagde ved Bordet Ordet: pragtfuld
(splendide). Han: De talte til Montesquiou om mig? -
Nej! - Ikke? Saasnart jeg hører Ord som pragtfuld
eller Pragt, tror jeg altid, det er om mig, der
tales. - Og han lo som et Barn. Men der er med Rette
gaaet lige saa meget Ry af hans Felttog i Sydamerika
som af hans andre, fredelige Erobringer. En god og
tiltalende Skildring af Mansilla findes paa Italiensk
i Mantegazza’s Rejse i Argentinien. En lang Række Bind
har han selv udgivet paa Spansk, deriblandt i Aar i
Paris Strøtanker, en Verdensmands kloge Indfald og
varmtfølte Stemninger, som vor Vært fra hin Dag har
forsynet med et anbefalende Forord paa Fransk.
I Mansilla’s Følge var en anden argentinsk Militær,
denne slank og ung, men som stilledes ganske i
Skygge af sin ældre Landsmands brede Personlighed og
Fortællerlune.
Næst ham sad høj og smækker den romerske Marki
Vi-tellesqui, Medlem af det italienske Kammer,
en fremtrædende Politiker og en altid højst
behersket, fin og fornem Figur, med Evne til at gribe
Livsnydelsen i Flugten og Evne til at forme sig et
Fremtidsideal for sit Land. Man saa, at han nærede
et omhyggeligt Venskab for sin Sidemand og Landsmand,
den berømte milanesiske Romanforfatter Luigi Gualdo,
hvis smukke, regelmæssige Ansigt med det kraftige
brune Haar bar en dyb Alvor til Skue. Luigi Gualdo
er lammet fra Beltestedet og kan kun hæve sig af
Stolen ved et Par Krykker for at køres i en Rullestol
til sin Vogn. Han var engang den livsgladeste af
Mi-lanos livsglade Sønner, ruttede med sin Ungdom
og sine Kræfter, og er nu givet et Tungsind i Vold,
som han dog i denne Kres frejdigt bekæmper.
Den næste om Bordet var igen en Italiener,
den venezianske Læge Bertini, en tilbageholden,
tjenstvillig, beskeden Mand, der jævnlig paa et Tegn
af Barres, der ikke kunde komme ud af Teltet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
