Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - III. Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belgien
231
eller Museumsdirektører eller Advokater eller
Boghandlere eller Fredsdommere.
Nød lider de ingenlunde, Penge har de rigeligt som
alle i dette lykkelige Lands Middelstand; men ved
Literaturen tjener de intet. Forholdet har i det
mindste den gode Side, at de lærer det Folk, for
hvilket de skriver, grundigt at kende.
Flaminganterne lever da godt, undertiden rigt i deres
rige Land. Som i England og i enkelte tyske Byer
(Bremen f. Eks.) bebor i Nederlandene hver Familie et
Hus for sig selv. Der er faa eller ingen Lejekaserner,
og Huset, der er den enkelte Families Hjem, er i
Reglen et smukt og hyggeligt Hjem.
Man har jo paa en Rejse mange tomme Øjeblikke
og Timer, Mellemakterne, selve Rejseriet og
Hotelsørgmodigheden og Kellner-leden og de trættende
Samtaler med Plageaander, med Nysgerrige, med Narre
osv. I en ung Raadsherres Dagligstue i Antwerpen havde
jeg en Formiddag første Gang paa Rejsen en Times Tid
igennem Fornemmelsen af, at jeg levede fuldt, helt,
sundt, rigt, uden Savn som uden Ophidselse. Manden,
fin og smuk som et gammelt Patricierportræt
af van Dyck, gik lydløst op og ned paa de bløde
Tæpper. Husets Frue, en statelig Flamlænder-inde, der
lignede Tizians Datter mærkværdigt, sad ved Klaveret
og spillede og sang med en ren, fuld Stemme. Smukke
guldlok-kede Børn sad endnu ved Frokostbordet og
pillede ved Frugterne fra Desserten. Øjet blev
tiltrukket af de gamle, rigt ud-skaarne, flamske
Skabe fra Renæssancetiden; ypperlige moderne og
gamle Malerier talte og lyste fra alle frie Pladser
paa Væggene. Haven bredte sig rummelig og pyntelig,
blomsterduftende udenfor Verandaen. Til den anden
Side saa man gennem de smukt indlagte Fløjdøre,
der stod aabne, ind i et solbelyst Værelse bagved
som paa et Maleri af Pieter de Hoogh. Det var mig,
som var jeg med ét Slag bleven rykket et Par Hundrede
Aar tilbage til Fortidens Flandern, det, om hvilket
de gamle nederlandske Billeder i Stuerne fortalte.
Man tror, at alle Flamlændere er svære og blonde,
blodrige og djærve. Der er dog mange iblandt dem,
som er mørke med skarpe Træk. Jeg mindes en, der var
ilter som en Italiener, veltalende som en Franskmand,
hurtig, ærgerrig som en ægte Stræber og med Sydboernes
noget tørre Forstand. Man tror, at de flamske Kvinder
er drøje, brede, svære i Rubens’ eller Jordaens’
Manér. Men der er alle Arter. Jeg mindes en, en
G. Brandes: Samlede Skrifter. XI.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
