Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Læren om det
Komiske
kun da vor Sundhed som frie Fornuftvæsner, naar vi
uvilkaarligt modsiger en Modsigelse af vort inderste
Væsen, eller med sikkert Instinkt tilbageslaar et
Forsøg paa ved Overrumpling at fraliste vor Fornuft
et Samtykke til det Modsigende.
Naar det Abnorme træder op som normalt, det Afhængige
som frit, det Urimelige som forstandigt, naar det
Hæslige kalder sig skønt, det Forkerte rigtigt, det
Falske sandt, eller naar det blot synes at kalde sig
saaledes, da vil Fornuften, for saa vidt som Følelsen
ikke oprørt eller saaret kommer med i Spillet,
selvtilfreds springe frem med Protest og paa samme Tid
med jublende Sikkerhed bekræfte det Modsatte. Denne af
den komiske Genstand fremkaldte Akt udfører Fornuften
rent uvilkaarligt uden ringeste Anstrengelse, hurtigt
og let som den øvede Fægter afbøder et uforudset
Udfald; idet Fornuft og Ufornnft paa denne Maade
krydser Klinger, bliver i Grunden først det Komiske
til som Gnisten, der springer afStaalet; thi det er
saa lidet blot i Genstanden som blot i Iagttageren.
Den almindelige Følelse af Livskraft er en fyldig
Fornemmelse af, at Livsstrømmen i vore Aarer ruller
frit af Sted i skyndsomme Bølger; den særligt
intellektuelle, som vi her har omtalt, medfører
meget hyppigt tillige hint almindelige Velbefindende,
idet den som sjælelig Begivenhed har sit legemlige
Udslag eller Udbrud: Latteren, og i Mellemgulvet sin
legemlige Springfjeder.
Ligesom man i sin Tid fandt Fornøjelsen ved det
Tragiske saa besynderlig, at man troede det nødvendigt
at ty til den selviske Tilfredshedsfølelse ved at
have sit Eget paa det Tørre, for at oplyse denne
Menneskets Glæde ved Synet af Lidelsen og Døden,
saaledes har man blandt mange Forklaringsmaader
af Latteren ogsaa en Gang foretrukket den, at dens
Ophav var Stolthed.*) Man forvekslede det jegiske
Hovmod med Menneskets Selvfølelse som frit og
uafhængigt Væsen. Men Fejltagelsen undskyldes ved
det Forunderlige, som Lystfølelsen ved det Komiske
for den første Betragtning har. Er det ikke selsomt
(man kunde ogsaa spørge: Er det ikke komisk?), at ikke
blot raa og simple, men udviklede Mennesker kan finde
Fornøjelse i at betragte et grimt Ansigt, iagttage
et affekteret Væsen, faa en eller anden Urimelighed,
Dumhed, Uvidenhed eller Fejltagelse med-
*) Poinsinet de Sivry: Traité du Rire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
