Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læren om det Komiske
125
det for dyrt. Bjørnen, der dræber Myggen, men sin
Herre tillige. Pigen, der ikke vil skrive Udskrift paa
Brevet, fordi hun er hemmelig forlovet. Soldaterne,
der kaster Arrestanten paa Døren, fordi han gør Støj
i Stuen. Henrik i Kong Salomon og Jørgen Hattemager
gaar ud fra den sammenlignelsesvis fornuftige Sætning,
at naar tretten Mennesker sidder om et Bord, dør den
ene inden Aaret er omme, og slutter nu det Samme om
Hattene.
Selv den næsten fjottede Replik kan blive komisk, naar
det lykkes at holde det Halmstraa af fornuftig Enhed
i Veiret, hvortil Forskelligheden mellem Genstandene
knytter sig; saaledes ved Heibergs Benyttelse af den
gamle Holbergske Misforstaaelse med <t’Hans Tjeners. I
Det lykkelige Skibbrud besvarer den Drukne bestandig
Udsagnet: «Jeg er hans Tjener* (ikke Herren selv)
med Høfligheden «Hans Tjener igen». Men i Æventyret
i Rosen-borghave har Heiberg vovet at lade Vinter
(en Mand) i blot Adspredthed paa Spørgsmaalet
«Deres Tjener, min Herre? (har sagt dette?)» svare
^Tjenerinde min Jomfru b Da Phister ikke har Mod til
at spille denne Replik, falder den altid uforstaaet
til Jorden.
Ved Ordspilstvetydigheder er det ikke mere to
Genstande, der forenes under ét Begreb, men to
Begreber, der forenes under ét Ord, f. Eks. i
Recensenten og Dyret Replikskiftet om Naturhistorien,
der er Hebraisk baade for Trop og Keiser, og Trops
Replik om Dyret (en Loppe): «det er for dannede, for
fintfølende Mennesker*. - Saaledes ogsaa i Genboerne
Udraabet «han gier sig* taget dels som «overgiver sig»
dels som «sukker». Repliken i Hekseri eller blind
Ållarm: «Ser jeg ret eller er jeg blind?* og Svaret:
»Nej, nu ser I ret, men inden Aften osv.» Herhen
hører ogsaa al den Komik, der beror paa, at et Navn
tages snart som Navn, snart som Sag. Hos Heiberg:
«Deres Sommer*, «Deres Vinter* og «Menneskeslægtens
Ødelæggelse* (i Æventyret i Rosenborg Have og
Recensenten og Dyret).
En sjælden Gang beror Komiken omvendt paa, at det, der
er Et og det Samme, skal gøre Fyldest som To. Saaledes
f. Eks. i Moliére’s Den Gerrige: Scenen, hvor den
samme Person gør Tjeneste baade som Kusk og som Kok,
og overalt hvor der opstilles et umiddelbart eller
middelbart Spørgsmaal med umuligt Valg. Eksempler:
En Mand hedder Meier Meier. Nu spørges der: Kalder
hans Kone ham ved Fornavn eller Efternavn? og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
