- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
213

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Danskheden i Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danskheden i Sønderjylland
213

Dannelsestrang i Danmark som overhovedet i Norden
er eksempelvis det umaadelige Antal Subskribenter,
et Foretagende af rent populærvidenskabelig Natur som
Frem har faaet. Vilde i Tyskland blandt en Befolkning
af to Millioner Mennesker et Tidsskrift, der kun
bringer Stof af videnskabelig Art med et Tillæg af
klassiske Digtere alene, kunne faa 80,000 Abonnenter
i et Aar? En Tvivl er vel tilladt.

Og gaar man nu fra Spørgsmaalet om den rent
elementære Kulturs Udbredelse til Spørgsmaalet
om den fine Kulturs Indre Kraft, ser vi, at i den
sidste Menneskealder har Danmark f. Eks. frembragt
en original og betydelig Malerskole, der ikke staar
tilbage for den tyske, efter Enkeltes Mening staar
over den, men i ethvert Tilfælde kan maale sig med
den. Hvor har Tyskland jævnaldrende Malere, som
overgaar Krøyer, Zahrtmann, Viggo Johansen, Ancher,
Hammershøj, Joachim Skovgaard eller Malerinder med
den koloristiske Begavelse som Anna Ancher og den
digteriske Oprindelighed som Agnes Slott-Møller?

Moderne dansk Skønliteratur staar ingenlunde
heller tilbage for den tyske; den staar ikke
alene forholdsvis, naar Hensyn tages til Landets
Lidenhed, langt højere, men ogsaa ubetinget fuldt saa
højt. Tyskland har ingen Lyriker, der paa langt nær
kan sammenlignes med Holger Drachmann i Frugtbarhed,
Friskhed og Velklang. Den eneste, man kunde tænkes at
ville nævne, er Detlev von Liliencron, der nu og da
kan have en Smule Lighed med Drachmann; men han kan,
som enhver Upartisk maa indrømme, ingenlunde komme i
Betragtning. Og ingen yngre tysk Prosaforfatter har
i vore Dage udviklet saa særegen og udsøgt en Stil
som Danmarks første moderne Prosaist J. P. Jacobsen,
der vel at mærke ikke har lært af Tyskland, men -
som Tyskerne selv er de første til at indrømme -
stærkt har paavirket Tysklands yngste Forfatterslægt.

IV

Hertil kommer - hvis vi en Stund holder os til
Bogverdenen – at Danmarks Literatur ikke kan skilles
fra Norges. Skønt den politiske Forbindelse mellem
Danmark og Norge opløstes 1814, varer den literære
endnu. Selv den stærke Udvikling af

G. Brandes: Samlede Skrifter. XII.
15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free