Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale i Hansted Skov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Tale i
Hansted Skov
betydeligere Frihed, skulde kæmpe for en
Særinteresse. Tværtimod, han kæmper ikke blot for en
Partifrihed, han kæmper for Folkefrihed.
Hans Stræben er at give Friheden et Indhold. For
Friheden er ikke saa afhængig af Forfatningsformerne
som af den Aand, der fylder dem. Har Studenterne
Betydning i det fælles Samarbejde, da er det derved,
at de medbringer den Aand, der fylder Formerne. Frihed
vil altid sige dette, at man vil være fri for noget
og vil have Frihed til noget. Spørgsmaalet er: for
hvad og til hvad?
Naar Højre taler om Frihed, mener de nærmest Frihed
(for dem) til at flaa og (for os) til at flaas. Saadan
er ikke den Frihed, hvorom vi taler. Den er os en
Religion.
De véd nok, hvor megen Religion Højre har og hvor lidt
vi andre efter Højres Mening sidder inde med. Højres
Religion har mange Bestanddele. Højre har for det
Første Moralen, l gamle Dage forstod man ved Moral
det, at man negtede sig selv Nydelser. Højres Moral
bestaar i at man af hele sit Hjerte - saa man bliver
grøn og gul deraf - misunder andre Mennesker deres
Nydelser. Mod denne Moral, hvis Væsen er en skarp
Misundelse, har vi ikke andet at stille end en redelig
Vilje til at hjælpe, som vel ikke fører til Tro,
men undertiden leder til gode Handlinger.
Saa har Højres Religion endnu en mægtig
Bestanddel. Højre har Retten, eller rigtigere maaske:
Højre har Retterne, har Kriminalretten, Overretten,
Højesteret, sikkert ogsaa Rigsretten, saa I ser, de
har sagtens Retten paa deres Side. Mod dette har vi
intet andet at stille end den fattige Overbevisning,
at det Rette bør være Ret.
I Højres Religion er dernæst Lighed for Loven
en Troes-sætning. Men hvis Uligheden allerede er
indeni Loven, hvor bliver da Ligheden af? Og hvis
vi ovenikøbet ikke alle er lige for den Lov, hvori
Uligheden stikker, hvor bliver da Loven af? Hvad
nytter den til?
Mod al denne Religion, al denne Moral, alle disse
Retter og al denne Lighed for Loven har vi ikke andet
at stille end dette nøgne: Vor Frihedskærlighed,
vort gode Sindelag, vor Sandhedskærlighed, vor
Retskærlighed; men dette tilsammen turde ogsaa
være en Religion, og en Religion, som omfattes med
større Alvor og Inderlighed end den, hvormed Højre
omfatter sin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
