Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Dualismen i vor nyeste
Filosofi
Velvilje at oplyse Forholdet ved Billeder eller
Sammenligninger. Uden at opholde os ved, hvor mislig
en slig Oplysning efter sit Væsen er, vil vi blot
se, med hvad Held den er foretaget. For ikke at
lade noget Herhenhørende uomtalt, vil jeg minde om,
at Hr. Clemens Petersen engang for nogle Aar siden
fremstillede Forholdet mellem Forestilling og Begreb
paa det religiøse Omraade ved følgende Billede. Naar,
hed det sig omtrent, En ser en Møllevinge dreje
sig om sin Akse, og man spørger den Paagældende,
om den yderste eller inderste Del af Vingen har den
hurtigste Bevægelse, da vil han, hvis han retter sig
efter det sanselige Indtryk, uvilkaarligt svare: de
gaar lige hurtigt [?]; begrebsmæssigt opfattet gaar
derimod naturligvis den yderste Ende meget hurtigere
end den inderste. Saa lidet, hed det nu, som man
burde «pine Forestillingen til at se Begrebet*, saa
lidet burde man paatvinge Tanken Forestillingens
Sansebedrag. Saaledes ogsaa i det Religiøse; der
gives én Sandhed for Forestillingen, en anden, der
modsiger hin første, for Tanken, ingen af disse gør
den anden noget Afbræk. - Dette var Lignelsen; man
ser, den svarer til Professor Nielsens Lære, og at
Hr. Petersen altsaa, hvad ikke Mange véd, har anden
Fortjeneste af denne Sag end den at være Professorens
Lovpriser. Tør man slutte fra hans Lignelse, da bliver
de religiøse Forestillinger lutter Sansebedrag af
tvivlsom Uundgaaelighed. Hr. Petersen synes imidlertid
at have villet godtgøre noget ganske Andet.
Dernæst har Dr. Heegaard (Indledning til Etiken
S. 380) leveret en oplysende Jævnførelse. Hans
Ord er disse: «Paa dette (det kontemplative) Trin
i Bevidstheden kan der ingen Strid indtræde mellem
Tro og Viden, netop fordi de er uensartede og ikke,
som man ved en besynderlig Misforstaaelse oftere
(sic!) har villet gøre gældende, uagtet de er
uensartede Principer; dette «uagtet» involverer
nemlig, at Troens og Videns Sfærer skal kunne
begrænse hinanden, hvilket er umuligt, saa længe
Bevidstheden er oversvævende. Vi vælger et Eksempel:
Den kontemplative Bevidsthed kan uden Modsigelse rumme
paa én Gang et æstetisk og et astronomisk Problem,
ikke uagtet, men netop fordi de er uensartede; den
kan naturligvis ikke til samme Tid have dem begge
i Bevidstheden, men den kan fordybe sig i ethvert
af dem, saa meget den vil, uden at det ene Problem
nogensinde kan lide Afbræk ved det andet, just fordi
de viser hen til uensartede Udgangspunkter.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
