Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dualismen i vor nyeste Filosofi
69
get nu ikke meddeles gennem Sproget, saa kan det
naturligvis ligesaa lidt meddeles ved noget andet
Middel, der staar under Fornuftens Lov; Meddelelsens
Vej er en Hemmelighed for Enhver, der ikke besidder
Organet. Naar man spørger, hvorfor da Sproget
bruges, da maa dette uden Tvivl - ti ogsaa det er
en Hemmelighed - betragtes som et Pirringsmiddel
til at den hemmelige Meddelelse kan træde i Kraft;
spørger man derimod, hvorfor netop Sproget bruges,
da er dette uforstandigt spurgt, eftersom det samme
Spørgsmaal kunde gøres med Hensyn til ethvert andet
fornuftigt Middel og om de hemmelige Midler kan der
ikke spørges, da Spørgning er en Forstandshandling.
Lad os se Rigtigheden heraf i nogle Eksempler. Naar
der f. Eks. er Tale om en antirationel-religiøs Etik,
saa betegner Ordet Etik i den Antirationel-Religiøses
Mund og for den Anti-rationel-Religiøses Øre vel
den Fornuftbestemmelse, som Ordet udtrykker, men for
det antirationel-religiøse Organ betegner det noget
ganske andet, som vi, netop fordi det falder udenfor
al Fornuft, her umuligt kan betegne. Naar det videre
siges, at den paradokse Etik ^dialektisk forstaaet
har sin rationelle Side»*), saa kan for det Første
Ordet dialektisk ikke betegne den Fornuftbestemmelse,
for hvilken det er Udtryk, men det betegner en
Ejendommelighed ved det Antirationelle, der kun
kan fattes af Organet og som dette optager i sig,
foranlediget derved, at Fornuften opfatter hvad Ordet
udtrykker, for det Andet kan Ordet rationel paa ingen
Maade have sin vedtagne Betydning, men det antyder kun
en ny Ejendommelighed, til hvis Optagelse ved Organet
Bestemmelsen det Rationelle giver Anledning. Naar
det endelig hedder**), at det Antirationelle i Etiken
fremkommer som en Konsekvens af det Rationelle, saa
betegner Ordet Konsekvens her naturligvis ikke, hvad
det synes at betegne, men endnu en ny og interessant
Ejendommelighed ved det Antirationelle, til hvis
Optagelse Fornuftbestemmelsen Konsekvens virker
tilskyn-dende. Ja selv om Udtrykket det Antirationelle
gælder dette. Kun for Tanken og Fornuften er det
antirationelt; det, til Opfattelsen hvoraf det
tilskynder, kan altsaa ikke være det Antirationelle,
men er Noget, om hvis Forhold til, om hvis Gyldig-
*) Heegaard anf. Skr. S. 439. **) Heegaard S. 406,
439, 445.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
