Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Den franske Æstetik i
vore Dage
forsaavidt En kræver en større Sum af skønne Forhold
end en Anden, før han vil kalde det Foreliggende
skønt, Om det Skønne kan der forsaavidt aldrig
strides, som selve det enkelte saglige Forhold lader
sig stemple som skønt ved en ligefrem videnskabelig
Prøvelse ud fra bestemte ufravigelige Love som
f. Eks. at Rødt behager ved Siden af Grønt, eller
Styrke overfor Svaghed. Først saaledes, mener
Zimmermann, bliver en virkelig kritisk Æstetik en
Mulighed. Den gamle hegelske Æstetik beviste kun
Nødvendigheden af det, som allerede var, beviste
kun, at Kunstværket maatte blive saa og saa; den
nye Æstetik vil være i Stand til Godtgørelse af,
at det bør være saaledes eller ikke saaledes. Den
spekulative Æstetik, der to Gange siger det Samme>
er da tautologisk, den herbartske kritisk. Dette er
Indvendingen og Bebudelsen. Den sidste er for en stor
Del forbleven uopfyldt; ti den herbartske Æstetik har
endnu ikke holdt, hvad den under sine nedbrydende
Angreb paa den hegelske lovede, at den selv vilde
udføre.
IV
Paa dette Punkt kan man sige, at den nyfranske
Æstetik optager Traaden. Cousin havde i sin Tid saa
stærkt sammenblandet det Skønne med Udtrykket for de
sædelige Ideer og saa ivrigt sat Lesueur og Poussin
over Correggio og Velasquez, at Tilbageslaget mod
ham i dets første Bevægelse naturligvis, som allerede
paavist, førte til Sprængning af denne snevre Kres,
til Afsættelse af det formentligt ubetingede,
sædelige Ideal og til Indførelsen af alle de
historiske Idealers Ligeberettigelse. Derfor kom
Taine, som før nævnt, til at begynde med Sætningen:
Reglernes Tid er forbi. Jeg har, siger han, ingen
Forskrifter at give; Videnskaben har ikke at give
Raad; den forstaar alle historisk givne Kunstformer
som historisk nødvendige Frembringelser, og den
foretrækker ingen af dem. Det er naturligt, at en
Elev af Sainte-Beuve, af den Mand, der forvandlede
den franske Kritik fra hovmestererende Raadgiveri
til Sjæleforskning og historisk Fortolkning, maatte
begynde med fremfor Alt at angive sin Forskellighed
fra Laharpe og den gamle klassiske Kritik. Men det
er ligesaa naturligt, at den franske Æstetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
