Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sandeau: Slottet i Poitou
329
af Dødsfald - er «altopofrende» og udtømmende
bestemmes ved denne i Livet ikke hyppige Egenskab. Saa
snart Pligten, om den saa optræder i Skikkelse af
taabelige Løfter eller vissen gammel Fordom, kommer
deres Livs Lykke i Vejen, træder de øjeblikkelig
tilbage. (Styres de da ikke af Lidenskaber, som vi
Andre?) Den unge altfor velopdragne Pige aner ikke den
Magt, hun udøver over den unge Officer (Hvorfra denne
Mistillid? Har hun da intet Kvindehjerte og intet
Instinkt?), den unge Demokrats beskedne og ridderlige
Sind byder ham at anse sig for ganske uværdig til en
højadelig Dame. (Har han lært denne Tro paa Adelens
Gyldighed i den store Armé?) Han er ligesaa højsindet,
som han er velopdragen; i vore Dage ynder man at
se nøjere til. 1868 siger vi til Digteren: Lad kun
din Helt have nogle smaa Svagheder; vi Helte har nu
engang vore smaa Svagheder; lad kun din Heltinde være
Menneske først og fremmest; vi foretrækker Mennesker
for Heltinder; lad hende kun være Kvinde; Ingen vil
holde mindre af hende for det; skab Dig den Triumf
til Afveksling at gøre os forelskede i hendes Fejl;
thi det er kun hos Heste en Dyd at være fejlfri.
Paa Théåtre francais ser man Stykket, ikke for dets
egen Skyld, men for Spillets; jeg har set det der
fire Gange uden at trættes. Hvis man snart blev ked af
Sandeau, saa var det umuligt at blive ked af Regnier,
Monrose og Frøken Favart.
Regnier overtog Marki’ens Rolle efter Samson paa
ugunstige Vilkaar; han tog den, fordi ingen anden
kunde spille den; men naar man har et Ansigt,
i hvilket Intet er Kød, men Alt er Træk; i hvilket
Aand, Alvor og Tankens Arbejde har draget deres Furer
og sat deres Spor, saa egner man sig ikke godt til
at fremstille en kraftig og enfoldig, barnlig og
egenkærlig Levemand, «der vil blive hundrede Aar
gammel og dø ung»: man gør i saa Fald let Marki’en
noget for aandig og fin, og de Partier af Rollen,
i hvilke Hjertets Adel hos det store Barn bøder paa
den glippende Forstand, vil lykkes En bedre end de,
hvor Opgaven er at fremstille den uvidende Mand og
den vældige Jæger. Noget nær det Omvendte gælder
om Hr. Mantzius: Hans Maske var ypperlig, men hans
udtryksfulde og velbetænkte Spil var undertiden
morsomt paa Finhedens Bekostning, han spillede snarere
Landjunkeren end Emigranten, lod sig i Talens Hede den
første Aften forlede til nogle edelige Forsikringer,
hvor et simpelt Ja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
