Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Skuespilkritik
eller Nej var nok, og gjorde i det Hele Marki’en mere
drøj end nødvendigt.
Faa Théåtre francais spilles Destournelles af den
fortrinlige Komiker Monrose. Hans Ansigt er saa
pudsigt, at han i Almindelighed, ligesom fordum
gamle Rosenkilde, kun behøver at vise sig, for
at man skal le; men til ingen Rolle passer hans
diaboliske Fjæs, hvis Træk er lutter sammensatte
Trækninger, og hvis Smil paa engang er godmodigt
og ondskabsfuldt, sarkastisk og selvironisk,
latteriiggørende og latterligt, bedre end til
Advokatens her. Hr. Hultmann, der denne Gang er gaaet
udenfor sit almindelige Omraade og ikke uden Held, har
dog ikke alle de Gaver, som kræves her. Man tror vel
ham mere end Monrose, naar han beraaber sig paa sin
Ærlighed og Retskaffenhed; men man ser i det Højeste
Behændigheden, ikke Beregningen, Ærgerrigheden, Evnen
til at smedde Rænker; man føler ikke Lunet, man hører
ikke Spotten og Ironien, som vilde løbe løbsk, hvis
ikke Klogskaben holdt dem i Tømme; man gjen-kender
ikke heller den mangeaarige Advokatpraksis, hvor
Destournelles, som stod han for Skranken, raaber sit:
«Fanget og o ver-bevist!»
Den fuldkomneste Del af Udførelsen i Frankrig er
Helene, spillet af Frøken Favart. Denne Théåtre
franQais’s første Karakterskuespillerinde, er
underligt nok ikke meget bekendt i Danmark, og dog
fortjente hendes Navn i høj Grad at være kendt og
æret. Hun er en af de Kunstnerinder, der giver En
en Maalestok for, hvad Sandhed i Skuespilkunst
er. Allerede hendes Skikkelse og Aasyn røber
ligesom Søstrene Brohans en Art for sig, i hvilken
Menneske-Planten har udfoldet en rigere, kraftigere
Vækst, skudt stærkere Skud, udviklet større, værdigere
Frihed, mere omfattende Forstand, betydeligere Vilje,
end den udvikler, hvor Kulturen er mindre rigelig*og
yppig. Fordi hun tilhører denne begunstigede Art, har
hun Evnen til at fremstille den dybe Livserfaring,
nagende Sorg og umættelig Længsel, og fordi hun er
den store Kunstnerinde, formaar hun næste Aften at
lade Haanden glide hen over sit Ansigt, borttagende
al den tunge Træthed, og spille en ung Ubetydelighed,
en god og elskværdig Pige som i Le fils, saa let
og glad som en Konfirmandinde. Hun træder ind, og
hendes Indtrædelse fortæller med den første Replik
hele hendes foregaaende Liv, i Le supplice d’une femme
en ulykkelig Hustrus aarlange, stumme Lidelser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
