Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen: De Unges Forbund
377
Maader, snart som File, der slider, snart som Save,
der skærer, snart som Dolke, der støder, snart som
Luer, der brænder, snart som Røg, der kvæler, snart
som Skedevand, der ætser, virker nu Omgivelserne til
at gøre dem Livet uudholdeligt. Vil de ingen Akkord,
er de for stolte til at gøre nogen Indrømmelse, for
sande til i samme Aandedrag at sige Ja og Nej, og for
ærlige til tilsidst at bøje Ryg for den offenlige
Mening, som hver Fiber i deres Hjerte foragter,
da lider de Aandens Martyrium og opfører En efter
den Anden dens Tragedie. Er de derimod roligere,
mere betragtende, mindre krigerisk anlagte Naturer,
da opgiver de i Almindelighed tidligt Kampen, studerer
Naturen, fordyber sig i Historien og søger i indre
Samling at dulme og glemme.
End ikke Goethe har undgaaet hin Sindsstemning; men
med hans Ejendommelighed blev den kun midlertidig
hos ham. Det var alligevel under det i Ungdomsaarene
saa dybt virkende Indtryk af Samfundets bundløse
Raaddenhed, at han forfattede sit Lystspil De
Medskyldige, en uden denne Forudsætning uforklarlig
Frembringelse. «Samfundet er en Sump, det gode
Selskab er dannet Pøbel», det er det korte Resultat
af den Livsbetragtning, ud fra hvilken hint Stykke
er skrevet. Dette er, hvad ogsaa Byron følte, da
Hykleriet fordrev ham fra hans Fædreland; dette var
Kierkegaards Stemning, den, i hvilken han skrev:
«min Sjæls Lidenskab er Foragt*, og det er denne
Sindsbevægelse, der har bragt Henrik Ibsen til i
frivillig Landflygtighed at slynge Bog paa Bog ud
imod sit Fædreland og dets Forhold. Kierkegaard
betegnede sit Martyrium som det at være Geni i en
Købstad. Ibsens er det samme; ti disse smaa nordiske
Lande er i Virkeligheden Købstæder i Smaalighed,
og smaaligt sej-pinende overfor deres betydeligste
Aander.
I den sidste Bog er Lidenskaben imidlertid noget
mindre storstilet end i den forrige, som Alt i Alt
maaske er Ibsens om størst Ejendommelighed vidnende
Skrift. Overspringer man kun den fjerde Akt af Peer
Gynt, eller vilde Ibsen gøre Læseren den Glæde og
skaffe sig selv og sit Digterværk den Vinding, som
det vilde være helt at omarbejde denne og saaledes
omstøbe Digtet, da vilde Peer Gynt indtage en høj, en
mærkelig Rang blandt dette Aarhundredes Poesier. Efter
den stærke, hensynsløse Storm i de forrige Skrifter
er der i det nye Værk indtraadt noget Havblik, skønt
Understrømmen endnu er mægtig og der staar stærke
Skyer, Skyer, der gaar mod Vinden, i Bogens Hori-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
