Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Kulturfremskridtet
og Lykken
Hvor meget mindre er da den Udviklede og Dannede
det som saadan!
Hartmann begaar en Grundfejl i sin Opfattelse
af Lykken, For ham falder Lykken sammen med
Vækstlivets Ro, medens den menneskelige Tilfredshed
i Virkeligheden behøver to Elementer: Ro og
Paavirkning. Efter de forskellige Sindelag sætter
de forskellige Mennesker deres Lykke fortrinsvis
i Roligheden eller i en Rigdom af Indtryk. Nogle
kan nøjes med faa Indtryk, faa Oplevelser, liden
Paavirkning, naar de har megen Ro; Andre kan finde
sig endog i mange Lidelser og megen Plage, naar de
blot oplever mange Indtryk. Men Alle behøver begge
disse Elementer til Lykken, og den er neppe for Nogen
ren Plante-tilstand.
Heri ligger netop, at Kulturfremskridtet ikke,
som Hartmann antager, fører længere og længere bort
fra Lykken. Det er sandt, at det paa sin Bane mange
Gange krydser og tilintetgør de Enkeltes Velfærd,
men ikke desmindre peger det til syvende og sidst
mod den almindelige Lykke som Maal. Ti den Dannede
er som mere udviklet ikke blot modtageligere for
Livets Kval og Pinsler end den Udannede, men samtidig
ogsaa modtageligere for Livets Goder. Han er baade
langt lykkeligere og langt ulykkeligere end den
Udannede. Og den Lykke, han nyder og kender, er af
højere Art. Benthams Formel gik jo aldrig ud paa Lykke
alene, men paa den højest mulige Lykke. Og den Lykke,
som f. Eks. Sandhedserkendelsen skænker, er i og for
sig saa intensiv, saa stærk og dyb, at al den Lykke,
Indbildningerne byder, blegner for den, ja set fra
dens Synspunkt bliver en slet, foragtelig Lykke,
man skammer sig over som over anden foragtelig og
fornedrende Lyst. Men Sandheden er ofte saare bitter,
vil man sige. Jeg svarer; Erkendelsen selv af den
bitre Sandhed skænker Ro.
For en sammenlignende Sjælegranskning er følgende
Betragtning lærerig: Det er Tyskland og Tyskland
alene, som-gennem Shopenhauer og Hartmann har
givet Pessimismen Form af Lære. I lyrisk Form er
den tidligt fremtraadt hos Italiens-ulykkelige
Digter Leopardi, men iøvrigt er det ejendommeligt,
at denne Livsanskuelse ikke i tysk Skønliteratur
har nogen Talsmand, der er værd at nævne. Der
fattes i det moderne Tyskland en opadstræbende,
ung Forfatterskole; men hvad der findes har intet
pessimistisk Præg. Derimod er Frankrig i vore Dage"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
