Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Hillebrand
391
korn til Thiers, til Renan, til Sainte-Beuve
og var optaget som Ligemand i de mest kræsne
Forfatterkrese. Der var for de parisiske Aristokrater
bl. A. den Tiltrækning ved ham, at han var en Mand med
en revolutionært bevæget Fortid, desuden fuldstændigt
aandsfri, religiøst endog radikal, men ikke desmindre
.en udpræget Modstander af Demokratiet.
Saa kom Krigen i 1870. Som tysk Fædrelandsven (og
stor Bismarckbeundrer) tog Hillebrand straks efter
Krigserklæringen sin Afsked som Professor, skrev
tysksindede Artikler i tyske Blade, og nu fulgte
i Frankrig Omslaget. Man havde troet i Hillebrand
at have en indlemmet Franskmand, en Ven under alle
Forhold, mere endnu: en Beundrer. Og nu dette. Han
var da altsaa en Fjende, ja værre: han var en Spion,
selve Spionen, Typen paa den saa meget omtalte og
omskrevne tyske Spejder i det gæstfri og umistænksomme
Frankrig. Alt, hvad der var blevet sagt i de parisiske
Dagligstuer og Selskabssale, havde han gengivet til
Bismarck. Og da han efter Krigen skrev sin gode,
lærerige og næsten upartiske Bog Frankreich and
die Franzosen, vistnok den indsigtsfuldeste Studie,
en Tysker har givet af fransk Sjæleliv, og da Rygtet
udbredte sig i Paris om alle de forskrækkelige Ting,
der skulde staa i den, men som var utilgængelige for
de allerfleste, da næsten ingen forstod Tysk, saa blev
Hillebrand til Gavns forhadt og foragtet. Selv Taine
samlede alle Hillebrands Bøger, som denne efterhaanden
havde foræret ham, i en stor Pakke og sendte ham dem
tilbage.
Hillebrand vendte ikke hjem til Tyskland; maaske har
hans huslige Forhold gjort ham Opholdet der mindre
ønskeligt. Han bosatte sig i Florents og udfoldede
der den utrolige literære Frembringelseskraft paa
fire Sprog, der nu har lammet og tilintetgjort ham.
Han har visse Grundstemninger, som vender tilbage hos
ham, deriblandt Afskyen for Demokratiet. Da Gabriel
Monod i Academy betegnede det som følgestridigt af
ham, at han med sin Fortid var saa haardnakket en
Modstander af Folkevælde, svarede Hillebrand, at det
Følgestridige i det mindste ikke fandtes i hans Bøger;
ti havde han end som nittenaarig Yngling kæmpet
paa Barrikaderne, saa havde han fra det Øjeblik,
da hans Tankeliv blev vakt, aldrig følt sig usikker
og saaledes aldrig skrevet en Linje i demokratisk
Retning.
Med Uviljen mod Demokratiet hænger en anden Uvilje
sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
