Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Dansk
strømmer over af Kærlighed til selve den mægtige gamle
Højskole Harvard, hvor Forfatteren har tilbragt sine
første Læreaar. Er der et Menneske paa Jorden, der
har hørt en dansk Student tale - ikke med en lignende
Begejstring, men blot med Begejstring om Universitetet
i Kjøbenhavn? Og man faar af Schofields Fremstilling
det Indtryk, at næsten uden Undtagelse alle
Harvardmænd (som de kalder sig) elsker Universitetet
som han, længes tilbage dertil, og i Reglen besøger
det en Gang om Aaret eller en Gang hvert andet Aar,
saa længe de er i Live. Universitetet bestaar af
30-40 store Bygninger, beliggende i en dertil hørende
Skov, som efterhaanden er forvandlet til en umaadelig
stor Park med gamle Træer, der bl. A. indbefatter 40
Tennispladser, en Spisehal, hvor 1100-1300 Studenter
kan spise paa én Gang, et stort Gymnastiklokale,
50 Baderum, endelig én Bogsamling paa 800,000 Bind
med 22 Filialer i Byen Boston, hvortil der kun er en
halv Times Fart med elektrisk Sporvogn.
I en Afhandling, som denne unge Lærde har skrevet paa
Fransk om Universiteterne i Frankrig og Amerika (Revue
internationale de FEnseignement, 31. Bind, 15. Juni
1896) er det lykkedes ham at godtgøre de amerikanske
Læreanstalters forbavsende Opsving og sandsynliggøre
deres Overlegenhed i en ikke fjern Fremtid, paa en
Maade, der har imponeret Franskmændene. Nu imponerer
han os. Det viser sig paa dette Punkt som paa andre,
at den i Knut Hamsuns morsomme og kaade Amerika-Bog
dristigt fremsatte Paastand om Fristaternes Mangel
paa en aandelig Adels-fylking ikke holder Stik.
Dr. Schofield vandt her i Byen alle, med hvem han kom
i Berøring, ved sit Væsens ungdommelige Elskværdighed,
sin Fylde af sproglig og almenmenneskelig Dannelse,
endelig ved sin Interesse for vort Modersmaal. Et
eneste lille Skaar i Glæden gjorde den Omstændighed,
at det Sprog, han talte saa rigtigt og næsten ganske
uden fremmed Klangpræg, var ikke Dans/c, men Norsk.
Dette Forhold er meget betegnende for den Stilling,
hvori Dansk og Norsk nu staar til hinanden overfor
Verdenskulturen. Det finder som bekendt ikke hyppigt
Sted, at Udlændinge, der ikke er bosatte her, lærer
sig et af de nordiske Sprog til Gavns. Alligevel vil
den, til hvis Fag det hører efter Evne at henlede
Udlandets Opmærksomhed paa Danmark, have set ikke
faa Tilfælde af den Art. At Tyskere og Østerrigere
uden Anstrengelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
