Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Dansk
Professor Storm har endelig gjort sig en vidtløftig
Ulejlighed med at modsige, hvad jeg har sagt om
de danske Tal. Han oplyser mig i fuldt Alvor, om
at det ikke er «for at lægge deres Selvstændigheds
Æresfølelse* for Dagen, at Nordmændene i vore Dage
siger femti og seksti ligesom Svenskerne. Han nægter
heller ikke, at man i Kristiania eller overhovedet paa
hele Østlandet lige op til vor Tid har brugt de danske
Udtryk for Tallene: «For at blive de besværlige danske
Former kvit, som forvoldte stadige Misforstaaelser -
Fremmede tog treds for 30, firs for 40 - genindførte
man de gamle norske Former paa Skolerne.* Man tænke
sig et virkelig nationalstolt Folk som Franskmændene
aflægge Former som quatre-vingt og optage det
provinsielle octante, dels fordi ikke Tyvetalssystemet
er følgestrengt gennemført i alle deres Tal, dels
for at lette Fremmede Forstaaelsen! Det Pudsige er
atter her, at de gamle norske Former, som man af
Rationalisme optog, dels er ganske enslydende, dels
næsten enslydende med de moderne svenske. Skylla og
Karybdis!
Iøvrigt forsøger Hr. Storm at kværke mig med
Overlegenhed og Lærdom. Jeg havde kaldt de danske
Talord «morsomme, om saa blot fordi det gamle
sind er bevaret i dem og fordi de delvis minder
om Tyvetals-Systemet; endnu morsommere, fordi de
hedder forskelligt, alt eftersom de staar foran et
andet Ord eller bruges i og for sig». Hr. Storm
indvender meningsløst, at de ikke alle udtrykker
Tyvetalssystemet, og mine Ord anføres saaledes,
at jeg skal have sagt: «De staar der som ærværdige
Levninger af det urgamle (norsktysk for ældgamle)
Tyvetalssystem». Der fortsættes vittigt: «G. B. tænker
vel paa et Urfolk i Norden, som talte paa Fingre
og Tæer». Og det oplyses, at vore Tal ikke er ældre
end - det fjortende Aarhundrede. Jeg synes, det er
gammelt nok. At man ved Siden af dem i poetisk Stil
og vel mest for Versemaalets Skyld nu og da har sagt
/zr/f, femti, behøver vi ingen Aand fra Norge til at
aabenbare os.
Mest tirrende er Hr. Storms Maade at citere paa; han
anfører Andres Ord med en Uagtsomhed, der strejfer
Perfidien. Hvor jeg talte om de af Nordmændene
forkastede danske Talord, brugte jeg den Vending:
«De havde dem ved Aarhundredets Begyndelse tilfælles
med os, saalænge de endnu ikke satte deres Ære i
... noksagt; derom bør man helst ikke tale, hvis man
er af dem, som kan koge pver». Ingen fornuftig Læser
er selvfølgelig i Tvivl om, at denne Sætning udtaler
en vis Harme over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
