- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
122

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 Bernstorff og den
franske Kultur

storff var stærkt optagen af sin kun et Par Aar yngre
Veninde*. Men efter Forudsætningen skulde Hertuginden
af Belle-Isle i 1744 være 37 Aar, medens Bernstorff da
jo kun var 32aarig. Her er da for hendes Vedkommende
sket et ret pludseligt Alders-Fradrag. Det eneste
Visse er, at hun efter alle Samtidiges Vidnesbyrd
var henrivende, og at det var hende, som indførte
Bernstorff i det store Selskabsliv, hvor han ved sin
Elskværdighed, sin Forsigtighed i alle Udtalelser og
sin Karakters dybe Retskaffenhed ikke mindre end ved
sine Kundskaber og sin diplomatiske Finhed hævdede
sin Plads. Der er nogle Glimt af Satire over ham i
Madame Dudeffands Breve til Horace Walpole i Anledning
af hans altfor dybe Buk for Kongen af England; men
ellers er der Enstemmighed om hans Væsens Korrekthed
og Elegance.

At Bernstorff udviklede sig til en stor Statsmand,
kan ikke være Genstand for Tvivl. Om netop Benævnelsen
«en stor Mand» passer paa ham, er lidt mere tvivlsomt,
fordi han i alle væsen-lige Forhold staar paa det
Nedarvedes Grund. Men et stort Menneske var han. Der
er over hans Væsen en moralsk Renlighed, som altid
er sjælden, men sjældnest hos en Statsmand. Rent
ud beundringsværdig er hans Retsindighed, hans
ubøjelige Fasthed - en Egenskab, han besidder fra
Tyveaarsalderen af - hans pletfri Sanddruhed, den
Pligtfølelse, hvormed han overvælder ethvert Arbejde,
der lægges paa ham. Han har dernæst fra først af
en stor Herres Synsmaader i Et og Alt. Han kan ikke
spare, maa og vil leve paa den største Fod, ikke fordi
han selv vil nyde, thi han er tarvelig for sin Person;
men fordi han repræsenterer og fordi Smaalighed ligger
hans Væsen fjernt. Han styrter sig atter og atter i
Gæld, bereder sig endeløse Forlegenheder, men det maa
saa være. Han kan ikke komme ud af det med sin lille
Gage, endda man efter Evne viser sig rund-haandet
overfor ham. Saa laaner han af Aagerkarle; thi Figur
maa han gøre.

Dette Væsen med dets protestantiske Retskaffenhed og
dets nordtyske Stivhed fik sin Ynde fra den franske
Kultur. Frankrigs fineste Kvinder lærte ham god
Smag; det franske Hof lærte ham at vurdere Kunstens,
Videnskabens, Digtningens Mænd.

Han kom til Danmark som en diplomatisk Condottiere,
der tilbød sin Tjeneste uden Kendskab til Folk
eller Land; han blev Landets første Mand og Folkets
Stolthed. Frederik den Store, der hadede ham, frygtede
ham og allevegne satte Ondt for ham,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free