Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterisk Behandling af Forbrydelse og Straf
227
Tigre tæmmer man med det Gode, og ingen faar Lov
at forulempe dem, ja ikke engang at drille dem. Men
Mennesker - Mennesker prygler man.»
De forstandige Personer i Bogen gør gældende, at
Straffen saa langt fra forbedrer, at den straffede
Forbryder, der slippes løs paa Samfundet, er langt
farligere, end han var, før han blev straffet. Som
Grundlag for vort hele Retsvæsen fremtræder da
Hævntanken, og det med den Bagtanke, at Hævnen skal
virke afskrækkende. Forfatteren vil i Stedet for
Straffen sætte den blotte Afsondring af den farlige
Forbryder, under hvilken et Forsøg skal gøres paa
at mildne Forbryderens Sind. Han vil den Opfattelse
tillivs, at en stor Forbrydelse har fortjent en stor
Straf, vil godtgøre Gengældelsesprincipets Uforstand.
Ved Bogens Slutning bliver dens Titel
forklaret. Hævntanken er den Skorpion, hvorom
Titelbladet taler. Hævndyret har mange Led; det
første er Kirken, der forkynder Hævnens Religion:
Præstegaden, der hævner sig I tredje og fjerde
Slægtfølge; det næste Led er Retsplejen med sine
barbariske Straffe; det næste igen er Militarismen,
der holder Hævntanken mellem Folkene vedlige. Og
den paa dette Sted Talende opfatter Anarkismen, til
hvilken han bekender sig, som Skorpionens Giftkrog,
der er i Stand til at dræbe Skorpionen og derved tage
sig selv med i Døden.
Bogen har den besynderlige Undertitel Til de Uskyldige
om de Sagesløse. Efter dens Sprogbrug er de Sagesløse
dem, hvem Samfundet selv gør til Forbrydere, de
Uskyldige dem, der freder om Skorpionen og holder
den som et nyttigt Husdyr, dem, der med Vilje lukker
Øjnene for alle de Rædsler, Hævnprincipet afføder.
Dette er da en Tendensbog mere end et egenligt
Digterværk, og Forfatteren er ogsaa snarere en
tænksom, selvstændig og sær Skribent end en Digter;
ikke desto mindre har han en ikke ringe Evne til
Personfremstilling, selv naar han lader Hensigten
stikke Hovedet helt op af Sufflørhullet.
Det er tiltalende, at der her foreligger en Bog,
som ikke er Nips, men som vil noget. Ønskeligt var
det, om Forfatteren var strengere mod sig selv som
Kunstner. Det virker saare forvirrende, at hvor
han til Slutning endelig skal forklare os Hævndyret
som Skorpion, bliver det i samme Aandedrag kaldt en
Bændelorm og denne Lignelse holdt en Side igennem,
indtil
15«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
