Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. v. d. Lyhe Zernikow
255
Der er ikke en Vending deri, som er talt, og ikke en,
som jo tilhører Bogsproget mere end et Aarhundrede
derefter.
Til Gengæld er saa en Gang imellem Diktionen
ulastelig, som den skal være. Da Kongen har forvist
Dronningens Fortrolige, Fru von Plessen, siger han:
Jeg indser ikke, at Forskellen i vor og Hendes
Majestæts Optræden er saa meget forskellig." Hun
foretrækker sin Venindes Selskab for vort, og vi
foretrækker vor Venindes for hendes; den ene er den
kedeligste og mest impossible personne, den anden den
mest bedaarende i Verden, voila la difference! Dixi.
« Stilløsheden røber sig i, at Forfatterinden,
usikker som hun
er, atter og atter falder tilbage til at anvende
vedtagne Udtryk istedenfor Saadanne, der passer til
det enkelte Tilfælde. Der var visseligt ikke noget
vanhelligt i de Fornemmelser hos Caroline Mathilde,
der hos hende fremkaldte Ønsket om at behage sin
Ægteherre; men der var heller ikke noget helligt
i dem. Det hedder ikke desmindre i Bogen: Saaret
i sine helligste Følelser trak Dronningen sig lidt
efter lidt helt ud af Kampen og ind i sig selv.
Det er intet Under, at Christian den Syvendes Tid
atter og atter virker tiltrækkende paa de digterisk
anlagte. Selve J. P. Jacobsen følte sig jo længe
fristet af Stoffet. Der har i Danmark-Norge været
Konger nok, der ikke duede til Professionen; men en
saa gennemført Parodi paa enevældig Kongemagt som
den, der opførtes af den syvende Christians Person
og Styre, skal man søge langt for at finde. I dette
Vanvids Bakkanal mangler Intet; der er vendt op og
ned paa alle Begreber om Magt og Værdighed. Raahed,
Fjantethed, Vellyst, Galskab, Elskov, Omvæltningslyst
og Blodtørst er slupne løs, og en Reaktion, der
er endnu mere frastødende end Fremskridts-Krampen,
sætter tilsidst et Laag paa det Hele.
Forfatterinden har i dette Virvar til sin Hovedperson
i første Akt af Tidens Drama valgt en Bifigur, som
ikke er ilde. Støvlet-Kathrine er en morsom Skikkelse,
hvad enten hun ved et lystigt Bæger hos den stakkels
forfaldne Johannes Ewald forestiller hans Kusine
fra Landet, eller hun forklædt som Søofficer gaar
grassat med selve Hans Majestæt. Men der maatte enten
en mandlig Haand til at holde Figuren fast, eller en
kvindelig Haand saa uforsagt som Fru Skrams.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
