Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Vilhelm
Andersen
Der er nogen Smagsforvirring og nogen Overvurdering
heri.
Lidt efter lidt gaar det op for En, at Alt,
hvad der skal, af en eller anden Grund kan kaldes
dionysisk. Alle de Digtere, Vilhelm Andersen kan lide,
er dionysiske; kun de, han ikke kan lide, er det af
en eller anden Grund umuligt at kalde saadan.
Drachmann er med Føje med i Bakkustoget, og
Vilh. Andersen har forherliget hans yppige digteriske
Naturel med Skønsomhed og Varme. Men Begrundelsen
er saa underlig (og saa daarligt skrevet): «Her
er en udpræget dionysisk Skueplads: Havet (som
netop i nogle af de ældste græske Overleveringer,
f. Eks. paa gamle Vasebilleder, er Gudens Element),
der larmer som den tordnende Dionysos, Landet, der
drømmer i de lyse Nætters Dis - en ejendommelig,
ligesom forsonet dionysisk Belysning ...»
De eneste Digtere, som skulde synes aldrig at kunne
slaa Følge i Bakkustoget, maa være de udprægede
Rationalister, thi Forstanden er jo ikke netop
dionysisk.
Men Toget aabnes til Ens Forbavselse af Holberg. Hvad
har han dér at gøre? Svar: Han har skrevet Jeppe,
som drikker. - Jaja, for os gerne. - Og Andersen
giver saa en dygtig, om end stærkt spændt Skildring
af Jeppe og hævder - med noget tvivlsom Ret - at
Bellman skylder Skikkelsen meget.
Lad os da for endelig at komme paa det Rene med,
hvad det Dionysiske er og ikke er, se efter, hvem
der fattes. Baggesen er unævnt og vistnok med Rette,
endda ogsaa han har skrevet Drikkeviser. Grundtvig er
unævnt, skønt der i ham efter Forfatterens egne Ord
er «et Overmaal og Overmod af Liv»; at han svinger sig
fra Dionysos til Kristus, skulde neppe være afgørende,
siden Brorson er med i Toget. De etisk anlagte som
Kierkegaard, Paludan-Muller og Henrik Ibsen betegnes
som antidionysiske og staar Toget fjernt.
Endelig stilles helt udenfor det den Gruppe,
Vilhelm Andersen forunderlig doktrinært betegner som
^Naturalisterne*, og over hvem han energisk bryder
Tyrsusstaven.
Det forbavser, at naar Blomsterelskeren Wergeland
er med, saa Blomsterdyrkeren J. P. Jacobsen er helt
udenfor, og der gives ingen fyldestgørende Grund
derfor. Ham fattedes da ikke Naturberusning. Det
er videre et stærkt Stykke, at i et Bakkustog en
saadan Elsker af Vin og Satyrleg som Schandorph end
ikke faar en nok saa lille Plads. Ogsaa han henføres
til Naturalismens «triste, graa Dag», Dagen efter
Dionysosdyrkelsens Orgie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
