- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
495

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lykken
495

sker, som et fjernt Skuespil, der er os uvedkommende,
fordi det udspilles mellem Staten og den katolske
Kirke, der i Norden ikke endnu er nogen Magt.

Man har Uret heri; thi hvad der ligger bag ved alt
del Ydre, som sker, er det Spørgsmaal, om Opdragelsen
skal være konfessionsfri eller konfessionel, og hvis
dette Spørgsmaal ikke rører os, er det ene og alene,
fordi vi er saa langt tilbage, at Spørgsmaalet endnu
slet ikke eksisterer for os, hos hvem faktisk al
Undervisning, endog Højskolernes, er konfessionel,
og hvor end ikke det videstgaaende Borger- eller
Bondeparti har stillet Krav paa bekendelses fri
Opdragelse af Ungdommen. Kampen mellem Staten og den
katolske Kirke er især en Kamp mellem læg Undervisning
og kirkelig. Forklaredes det saaledes i Norden, vilde
et umaadeligt Flertal af den mandlige Befolkning
og omtrent hele den kvindelige Befolkning have sin
Sympati paa Kongrega-tionernes Side. Det er derfor
ret mærkeligt, at nordiske Blade betegner Kampen
som en Kulturkamp; thi i Reglen er for dem Kulturen
netop, hvad den franske Stat med yderste Anstrengelse
bekæmper.

I den Lærebog i Moral og Politik, for hvis Indførelse
i Statsskolerne der for Tiden arbejdes, og om hvilken
der strides (Haandbogen Åulard-Baijet)^ behandles de
forskellige Religioner rent statistisk. De anføres i
Orden efter deres Ælde, og ved hver af dem tilføjes,
hvor mange Bekendere den har. Man giver ingen af
Religionerne Fortrinnet. Der siges tvertimod, at
da Ingen kan vide, om der er nogen Gud til? eller
bevise hans Tilværelse, saa har ethvert Menneske
Ret til, ingen Religion at have eller til at vælge
sig den Religion, der tiltaler ham mest. Enhver
religiøs Maalestok for menneskelige Handlingers
Værdi forkastes, og med stor Fasthed er her overalt
i Lærdomme, i Forklaringer, i de letfattelige
Læsestykker, som er valgte, den Maalestok gjort
gældende, om en Handling fremmer Andres Lykke eller
ej. Pligten er den at fremme Andres Lykke; en god
Handling er den, som udbreder Lykke, og med megen
dogmatisk Sikkerhed, adskillig Spidsfindighed og ikke
ringe Behændighed bliver det paavist, at kun den, der
fremmer Andres Lykke, fremmer sin egen. Eksemplerne
godtgør det med tilsyneladende Klarhed: Min Næstes
Hus brænder; jeg lader det brænde, hjælper ham ikke
med at slukke; hvad kommer det Hele mig ved? - Men
næste Aar brænder mit eget Hus; min Næste hævner sig
ved at efterligne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free