Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Dreyfus-Sagen
katolsk Magt og stod og faldt med den katolske Kirkes
Hævden af Autoriteten.
Saaledes blev Striden fra at være en Trætte om
Enkeltmands Skyld eller Uskyld udvidet til den
ældgamle Strid for og imod den frie Forsknings
Ret. Denne var hidtil i Frankrig kun bleven
angreben af Præster og verdslige Fanatikere; nu
blev den Genstand for de nyomvendte Intellektuelles
Forbitrelse.
Først blev Antisemitismen sluppen løs. I Lothringen,
i Avignon, i Paris, men især i Algier lød Raabet Død
over Jøderne! og i Algier sattes Myrderier i Scene,
der kun ved Ofrenes ringere Tal er forskellige fra
dern i Kisjiniof i Rusland.
Saa indsaa de reaktionære Partier, hvad Fordel
de kunde drage af denne voldsomme antisemitiske
Bevægelse, som de i Begyndelsen havde overset, da de
undsaa sig ved at benytte sig af Enkeltmands formodede
Forræderi. Og enkelte af Førerne bekendte sig nu
uden Betænkning til Middelalderens Livssyn. Greven af
Mun, de franske Katolikers parlamentariske Høvding,
fastslog i en af sine Taler 1898 de Liberales
Overraskelse ved at se «den Tilbagevending til
det 13. Aarhundredes sociale Begreber», som nu var
indtraadt, og som han selv bekendte sig til. Da han
blev optagen i det franske Akademi, angreb han i sin
Til-trædelsestale den store franske Revolution som
«Ophav til alle Aarhundredets Ulykker» og saa ikke
andet i den end «Drab af Præster, Plyndring af Kirker,
Menneskets Oprør mod Gud». Næsten hele Akademiet
var efterhaanden gaaet over til den politiske som
den religiøse Reaktion. Vogue kaldte ved Hanotaux’s
Optagelse Napoleon III’s Statskup blot «en noget
barsk Politiforholdsregel», opfordrede indirekte til
Efterligning af det.
Det blev efterhaanden utvivlsomt for de faa
Klartskuende, at Frankrig havde glemt Revolutionens
Mening og ikke mere stod paa «Menneskerettighedernes»
Grundvold. Det var, som Joseph Reinach allerede i
1895 skrev, nu tydeligt, at Fortiden ingenlunde
var død, kun sov og kunde vaagne, at Alt, hvad
det attende Aarhundrede troede at have udryddet,
kun var skindødt og i denne Tilstand havde nydt en
vederkvægende Søvn. Middelalderen traadte paany ind
i Politiken med truende Kraft.
Hæren gik i Spidsen for Modrevolutionen. Siden Krigen
med Tyskland var kun faa af Officererne forfremmede
fra de Meniges Rækker; man havde hørt altfor meget om,
at det var Tyskernes Viden og Videnskab, som havde
sejret. Officersstanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
