- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
177

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Helen Keller
177

Først lærte hun at læse, ved Hjælp af ophøjede
Bogstaver paa Papstrimler, senere ved Hjælp af
højtrykte Bøger, lærte at kende alle Naturting -
fra Roserne, hun tog om med et sagte Tryk af sin
Haand, til den lille Hest, hun red paa. En Samling
Forsteninger fra Urtiden gav hende et Begreb om
Geologi. Et Ferieophold ved Oceanet lærte hende at
kende og elske Havet. Efter sit første Svømmeforsøg
spurgte hun: Hvem har drysset Salt i Vandet?

I Foraaret 1890 lærte hun at tale. Det gik saaledes
til: En Dame der kom fra Norge, fortalte hende
om Ragnhild Kaata, en døvstum og blind Pige
dér, som faktisk havde lært at tale, og nu blev
Helen Keller Fyr og Flamme. Hun havde kun elleve
Undervisningstimer nødig hos Frk. Sarah Fuller
for at tale i sammenhængende Sætninger, og følte
Henrykkelse, naar den lille Søster nu kom løbende
paa hendes Tilraab, eller hendes Hund nu adlød en
mundtlig Befaling.

Hun skrev, elleve Aar gammel, med sin Braillegriffel
Alt ned, hvad der faldt hende ind. I dette Aar forekom
en Begivenhed, der for lang Tid nedslog hende og der
virker som et forbavsende Vidnesbyrd om menneskelig
Uforstand. Hun havde skrevet et Eventyr, Kong Frost,
som hun efter sin egen Mening selvstændigt havde
opfundet; Frk. Sullivan, der troede nøjagtigt at
kende enhver Bog, hun havde læst, var overrasket
over Eventyrets Fortrin, og sendte det til en
Hr. Anagnos (en Græker), Forstander for det Perldnsske
Blinde-Institut, som lod det trykke. Det udviste
imidlertid en paafaldende Lighed med et Eventyr af en
ældre Dame, en Frk. Ganby, og nu fulgte overfor det
elleveaarige Barn en Beskyldning for literært Tyveri
med pinligt Forhør i hele Institutets Overværelse. Det
oplystes sluttelig, at hun havde hørt Eventyret
fortælle tre Aar tidligere af en amerikansk Dame,
og nu indbildte sig, selv at have opfundet det. Den
eneste, som tog Sagen fornuftigt, var Frk. Ganby selv,
som tilskrev Helen Keller det hjerteligste Brev og
erklærede Eventyret i Barnets Tekst for bedre end i
hendes egen.

Mark Twain, der hører til den unge Piges hengivne
Venner, har paastaaet, at det nittende Aarhundredes
interessanteste Karakterer er Napoleon og Helen
Keller. Navnesammenstillingen er ikke heldig, selv om
den kun har skullet betone den unge Kvindes Energi.

Men snart vakte hun Opsigt allevegne, og kun
tretten Aar

G. Brandes: Samlede Skrifter. XVII.
12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free