Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jozef Israels
185
anden et løsagtigere og grundigere opløst. I Spanien
hænder det, at Manden, som slaar sin Kappe om sig
med en storladen Haandbevægelse, og hvem den med
sin Bræmme af det Fløjels Purpurfoer klæder, saa
han minder om en Oldtidens Romer, aabner sin Mund og
tilbyder den Rejsende Kvinder. Zigøjner-høvdingen i
Granada, der hævder sig en Konges Værdighed overfor
sine egne, gaar om i en overlæsset Maskeradedragt og
sælger tiggende sit Fotografi.
Maaske har Israels ikke ret havt Øje for Modsætningen
mellem Holdningens Grandezza i Spanien og den
Fornedrelse, hvortil man dér er sunken.
Men han er god, som han er. I Spanien søger han det
Overordentlige og finder det Fællesmenneskelige, som
er hans Krongods. Han gengiver det med Fasthed under
Afsky for alt Udglattet og Sødladent. Han vurderer
Formens romanske Adel og Holdning mindre højt end
Rembrandts nordiske Mystik og nordiske Medfølelse,
som ogsaa er hans, har ikke som andre kunnet lære af
Velazquez, leve med Velazquez. Men han føler og siger,
hvad Velazquez er værd. Hans Synsmaade spænder ikke
helt over de historiske Modsætninger i Arkitektur og
Kultur paa Spaniens Grund, neppe heller helt over de
menneskelige Modsætninger af Højhed og Lavhed. Dog
han rammer Kærnen.
Han holder sig til det Grundmenneskelige og aabenbarer
sig i Opfattelsen deraf som den sjældne og mesterlige
Kunstner, han er.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
