Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristiania
227
paa en smuk, solklar, lidt kølig Septemberdag løb
to Panserskibe, Norge og Harald Haarfager ud for at
møde Fram i Kristianiafjorden og hilse de Ankommende
med skyldig Kanonsalut. Paa Norge var alle Ministrene
og talrige Honoratiores om Bord, og man maa give de
norske Ministre den Ros, at de ikke er storagtige,
men Mænd, der viser Fremmede som Landsmænd den
største Artighed uden at være nedladende. Flere af
dem var yngre Mænd end vi er vante til at se som
Ministre hos os, ligesom det paa en Dansk virkede
besynderligt om Bord at træffe en saa ung Admiral,
at han næppe syntes fyrretyveaarig. Der turde være
tidligere Forfremmelse i Norge end i Danmark.
Anordningen var ved denne Lejlighed, som overhovedet
i Kristiania, ikke synderlig behændig; Modtagelsen
af Fram paa dennes forskellige Stadier tog en
langsommelig Tid; først sejlede Avtoriteterne fra
Norge til Fram for at hilse paa Sverdrup; saa sejlede
han med sine Mænd fra Fram for at hilse paa Norge,
og i al den Tid, og i længere Tid endnu, medens
Frammæn-dene paa et andet Fartøj fik Frokost, laa
Skibene stille midt i Fjorden og lod Befolkningen i
Kristiania, der stod opstillet, Hun-dredetusinde i
Tal, langs Havnen, vente Time efter Time.
Uden Sang eller Klang, uden Hurra eller Velkomsthilsen
kom Sverdrup om Bord i Norge. Men det var et smukt Syn
at se ham. En Mand. Ikke anselig, lidt duknakket;
regelrette Træk, Skaldepande, kraftigt, rødt
flammende Skæg, rolige Øjne, sikkert Blik, Fasthed og
Alvor. Aldrig syntes den Mand at have smilt, aldrig
at ville smile. Tavs, sluttet, ubøjelig, en Karakter,
Dagens skønne Øjeblik var Indsejlingen til Kristiania
gennem den med Sejlere og Baade helt bedækkede
Fjord, mellem hvilke Fram, let kendelig for Alle
paa Tønden oppe ved Stormasten, stille gled ind,
omringet af Jubel, medens fra Land Vel-komstraab
lød fra de umaadelige Skarer, der dækkede Skrænter,
Brygger og Veje. Der var Søndagsstemning over Skuet,
Solskins-stemning og et Pust derover af berettiget
Nationalstolthed, der smeldede med Vinden i de store
Flag.
Havde det nu for en Fremmed sin Interesse at se d
én-samlede Hovedstadsbefolkning i dens brede Lag,
bevæget af festlig Forventning og Begejstring, saa var
d,et dog en større Glæde efter mange Aars Forløb at
gense Norges ensomste Mand og paany udveksle Tanker
og Indtryk med ham. Henrik Ibsens
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
