Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Georges Clemenceau - V. Clemenceau's Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georges Clemenceau
229
Ungdom og første Manddom var Parlamentsmedlem, 28 Aar
gammel var Borgermester i Paris, og som først efter
at man havde brugt Panamaskandalen til at sværte
ham med haarrej-sende Løgne, en Række Aar gav sig
til at optræde som Forfatter og personligt skrive i
forskellige Blade.
Han «kunde ikke styre sig»; han gav Svar paa
Tiltale. Og Delcassé improviserede saa, blodrød
i Hovedet, med voldsom Patos under Øjeblikkets
Indskydelse den Tale, han trak færdig-skrevet frem
og fulgte med Øjnene.
Clemenceau blev altsaa overstemt, sagde blot Je
m’en vais, og tilføjede smilende dette «Bonmot»:
«Jeg drog ind i Ministeriet med en Paraply i Haanden;
jeg gaar med en Stok.» - Hvilket Bonmot!
For at begribe Meningen med dette Sludder,
maa man vide, at, som det oprindeligt
kolporteredes af franske Blade, skulde den faldne
Gonseilpræsident have forsamlet Journalisterne om sig
i Indenrigsministeriets Bygning og der have sagt det
til dem for at indprente dem, at hvis de nogensinde
blev Ministre, skulde de ikke overflytte deres Møbler
til Ministeriet. (Han selv har nemlig ikke forladt sin
Privatlejlighed, Rue Franklin, men lod sin Sekretær,
Hr. Etienne Winter, i sit Sted flytte ind i Bygningen,
Place Beauveau.) Referatet af Clemenceaus Fald som
Minister vilde ikke være helt betegnende uden dette
Træk. Aldrig har han, hverken i Spøg eller for Alvor,
sagt et Ord, der havde Hentydning til denne Flytning
eller Ikke-Flytning, hverken nævnt nogen Paraply
eller nogen Stok. Alt, altsammen, er hentet op af
den afgrundsdybe Brønd, hvor efter et Sagn Sandheden
i længst forsvundne Tider har boet, men som i vore
Dage har faaet en ganske anden Beboer.
Idet jeg vil afsende disse Linjer, bringes der
mig bøhmiske, wienske og hollandske Aviser, i alle
hvilke overensstemmende meddeles mit Skibbrud med
det i Nærheden af Nordkap strandede Skib Olaf Kyrre
(i Aviserne kaldt Olaf Yrré): Jeg har gennemgaaet
haarde Kvaler, men blev reddet; desværre gik al min
Bagage tabt.
Samtidig faar jeg fra det største Wienérblad Telegram
med betalt Svar, som beder mig meddele mine Indtryk
fra Skibbruddet.
De er snart fortalte: Jeg bar mig ad
som en Helt, tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
