- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
3

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CHRISTIAN WINTHER

(1876)

Det er i Danmark som andensteds altid sjældent,
at to paa hinanden følgende Slægtled ser op til
de samme Mænd og elsker de samme Poesier. I de
Digte, fra hvilke den ældre Slægt saa’ en Flamme
slaa ud, finder Sønnerne altfor ofte kun Aske. Men
Chr. Winthers Værker er Poesier, over hvilke Tiden
ikke har havt denne Magt. Vore Fædre elskede dem,
og de elskes af os. Vore Fædre saa’ dem blive til,
og de lever for os. Det er Stjerner, hvis Guld ingen
Rust har angrebet og hvis Ild ikke er bleven slukt. Vi
kender disse Digtninge fuldt saa godt, som vore Fædre
gjorde det, og vurderer vi dem end noget anderledes,
saa skatter vi de bedste iblandt dem fuldt saa højt,
som den foregaaende Slægt skattede dem iblandt dem,
som den ansaa for de bedste.

Som Privatmand var Chr. Winther mig ikke bekendt,
han har ingen Bidrag givet til sit Levned, og selv
den Art, mindre biografiske end literærhistoriske,
Notitser om det enkelte Digterværks Tilblivelsesmaade,
der for Kritikeren er af saa høj Værdi, fattes
ved Chr. Winther næsten ganske. Jeg véd om ham kun
hvad Enhver kan vide: At han fødtes 1796 i Fensmark
i Præstø Amt, at hans Fader og hans Stedfader var
Præster, at han blev Student 1815, studerede Teologi,
1824 fik Eksamen, ernærede sig som Huslærer og 1830
aflagde Prøven i Prædikekunst; at han efterat have
arvet en betydelig Sum rejste udenlands 1830-31, og
i 1841, udstyret med Titelen Professor, af Christian
d. 8de, o: af Hoffet, blev sendt til Neu-Strelitz
for at undervise den da-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free