Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Aarestrup
67
overgaar al lollandsk Beskrivelse.» Man kan iøvrigt
stole paa, at Aarestrup vel vogtede sig for nogensinde
blandt Landaristokraterne at spille en Snyltegæsts
Rolle. Hans Besøg var næsten altid Sygebesøg. Al
selskabelig Ulighed og Underdanighed var ham desuden
en Pest, og han hævdede sin Stilling ikke mindre paa
Herregaardene end i de smaa lollandske Købstæder, hvor
Folk efter en Vens Udtryk saa’ op til ham <som til en
Halvgud* og efter hans egen forbedrede Redaktion af
Ordet «som til Rundetaarn1*. Han skriver: «Ligesom
Tyfussmitten ikke mere angriber mig (idetmindste
bilder jeg mig det ind), saaledes har jeg ogsaa ganske
godt vænt mig til den aristokratiske Dnft.»
I December 1837 udgav Aarestrup, tilskyndet og
opmuntret af Chr. Winther, et Bind <Digte». De
vakte ingen Opmærksomhed og modtoges ikke af
nogen, anerkendende Kritik. De udkom i vor Poesis
og Kritiks spekulative Tidsrum og var ikke egnede
til at læske den Tørst efter det Oversanselige, der
havde bemægtiget sig Sjælene. En Udmaling af Værens
Forening med Intet og af hvorledes Vorden udsprang
af denne Forbindelse, et Stævnemøde mellem Akkusativ
og Dativ, en rimet Fremstilling af Platonismens
Forhold til Panteismen havde da mere Udsigt Lil at
blive gunstigt optaget af Læseverdenen og Kritiken
end en Digtsamling, der skildrede ganske anderledes
uideale Forbindelser, Stævnemøder og Forhold. Al denne
sanselige Snak om skønne Fingre., Nakker, Halse,
Skuldre, Arme og Ben fandt man med Rette kun lidet
allegorisk. Tre Maaneder efter Digtenes Udgivelse
skriver Aarestrup, at han fra Reitzel har modtaget
den Meddelelse, at Afsætningen hidtil kun har været
40 Eksemplarer. ’<Havde jeg ikke Ret, da jeg selv
advarede ham, og da jeg skrev til Chr. Winther, at han
iik et stort Ansvar for Gud og Mennesker, men især
for Reitzel? Jeg kan heller ikke begribe, hvem der
skulde købe * Digte» her i Danmark undtagen poetiske
Naturer, og de er meget sjældne og har sjældent Penge
. . . En materialistisk Pestilens griber mere og
mere om sig, og Øjeblikket er snart forhaanden, da de
dannende Kunster ikke vil have andet at gøre end forme
Tekopper, male Brændevinsbrændere og Marskandisere,
og Poeterne i alt Fald levere Skydebaneviser og
sætte Ord til Kantater. Versskriveriet var, ligesom
Prækeradset, agtværdigt og ikke uden Indflydelse i
sin-Tid, men Tiden er forbi - Gud véd, hvad der vil
komme i Stedet! Noveller og Folkeblade tror jeg dog
næppe vil ganske kunne opfylde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
