Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
H. G. Andersen
Æventyrets første Pligt er den at være poetisk;
dets anden er den at være æventyrligt. Heri ligger
for det første, at Æven-tyrverdenens Orden maa være
det hellig. Hvad der i Æventyr-sproget er fastslaaet
som Regel, det maa Æventyret tage Hensyn til, hvor
hensynsløst det end forresten kan være overfor
den virkelige Verdens Love og Regler. Det gaar
saaledes ikke any at Æventyret, naar det handler om
en Dryade, adskiller hende fra sit Træ, lader hende
gøre sindbilledlige Rejser til Paris, gaa paa Bal
paa «Mabile» o. s. v.; thi det er ikke mere umuligt
for alle Jordens Konger at sætte det mindste Blad
paa en Nælde, end det er for Æventyret at vriste
en Dryade løs fra hendes Træ. Men i Æventyrformen
ligger for det andet, at Rammen ikke kan optage Noget,
der for poetisk at komme til sin Ret udfordrede en
dyb Sjæleskildring, en alvorlig dramatisk eller
romanagtig Udvikling. En Kvinde, som den Marie
Grubbe, af hvis interessante Liv Andersen giver en
Skitse i Hønse-Grethe fortæller, er altfor meget
Karakter til at det skulde være en Æventyrdigter
muligt at fremstille eller forklare hendes Væsen;
forsøger han derpaa, saa fornemmer man et Misforhold
mellem Genstanden og Formen*). Man bør imidlertid
mindre undre sig over disse enkelte Pletter end
over, at de er saa yderst sjældne. Jeg har ogsaa kun
fremhævet dem, fordi det er lærerigt gennem Grænsens
Overskridelse at lære Grænsen at kende, og fordi det
syntes mig mærkeligt at opdage, hvorledes Æventyrets
Vingehest, med al dens Frihed til at løbe og flyve den
hele Cirkel rundtT dog har sit faste Tøjr i Centrum.
Dens Skønhed, dens Styrke, dens Flyvedygtighed og Ynde
ses Ikke ved at agte paa dens Begrænsning, men ved at
følge dens mangfoldige og dristige Bevægelser indenfor
dens Kres. Det er dette, vi til Slutning vil kaste
et Blik paa. Æventyrene ligger for os som en stor,
rig blomsterbesaaet Jordbund. Lad os frit flakke
rundt paa den, vandre den igennem paa krys og tværs,
plukkende en Blomst saa hist, saa her, glædende os
over dens Farver, dens Skønhed, det Hele. Disse smaa,
korte Digtninge staar jo virkeligt i samme Forhold
til omfangsrige Poesier, som Smaa-blomsterne til
Skovens Træer. Den, der en Dag i Foraarstiden gaar
ud i Charlottenlund for at se Bøgen i dens nye Pragt
med de sorte
*) Syv Aar efter at dette skreves udgav
J. P. Jacobsen sin Roman Marie Grubbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
