- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
186

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186
Fr. Paludan-Muller

Ak, naar Drømmen er forsvunden. Som ham Livet skulde
smykke:

+.>

Gemmer selv den døde Lykke Dødens Sorger indeni.

I disse Strofer er allerede den hele ejendommelige
Paludan-Mtillerske Sørgmodighed tilstede. Her
røber sig allerede det Blik for Døden, der skulde
udvikle sig til en Dvælen ved Døden og tilsidst
skulde fremtræde som en Tithons, en Kaianus’s, en
Ahas-verus’s Kærlighed til Døden. Her spores allerede
den Interesse for Undergangens Lov, der fremkaldte
Digtet Abels Død, den Indsigt i at den døde Lykke
gemmer alle Dødens Sorger, der fik sit Udtryk
i Tithon, og den Følelse af at Tilintetgørelsen
overalt lurer paa Livets og Glædens Tærskel, der
saa ofte kommer frem i hans Digte. Hør f. Eks. det,
som fører Titlen Dansemusik:

Se, hvor Solen gylden smiler, Højt i Luftens klare
Blaa! Se, hvor Skyen fremad iler Som en Fugl med
Vinger paa! Lyt til Klangen Nu af Sangen, Som med
Toner Dejlig fylder Lundens Kroner - Al den Jubel
skal forgaa.

Man kan, hvis man vil, kalde denne Tone skurrende:
men i Paludan-Mullers Øre skurrede den ikke;
tværtimod han fandt en Art Tilfredsstillelse, en
Art Hvile i at stille sig og Andre det Endeliges
ubønhørlige og uundgaaelige Skæbne for Øje. Da Turen
ogsaa kom til ham at skrive nogle Linjer under sit
Visitkortfotografi, skrev han disse betegnende Ord:

Her læser jeg, at op og ned Alting i Verden gaar;
Hvo som er oppe altsaa véd. Hvad snart ham forestaar.

Naar man imidlertid har fremhævet, at enkelte Steder i
Amor og Psyche allerede varsler om Digterens skønneste
og dybeste Arbejder, har man dermed endnu ikke ladet
Digtet vederfares Retfærdighed. Det har ikke blot
som Tankedigt en sammen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free