Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 Søren
Kierkegaard
begrebsbestemt Mening, jo imidlertid er noget saa
Mangetydigt, at der ikke er den Opfattelse, man
ikke kan finde et Skriftsted for, saa paaberaaber
Assessoren sig til Bedste for sin Opfattelse, at
det Sanselige «i dets Uskyldighed* godt kan optages
i Kristendommen, paa den Omstændighed, at Kristus
selv helbredede Syge. Var Sundhed ikke kristeligt
et Gode, burde de Spedalske jo have frabedt sig
Helbredelse. Der er da Intet i Vejen for den
Antagelse, at Ægteskabet er et Himlens Værk. Det
er lærerigt at sammenligne denne Synsmaade med
Kierkegaards senere, at Præsten «hvis han ikke er
en Løgner og Meneder, som paa den nedrigste Maade
tjener lumpne Penge,» har at erklære Brudeparret,
at det i Grunden er ligesaa besynderligt af det
at henvende sig til ham, som det vilde være at gaa
til Politidirektøren for at spørge ham, hvorledes
man bærer sig ad med at stjæle. Det er lærerigt med
Hensyn til Mangesidigheden af de Retninger i hvilke
det Kristelige lader sig fortolke, at høre Den, som
i Enten-Eller har ladet en opdigtet Forfatter, med
hvem han dengang stemte overens i næsten alle Punkter,
atter og atter kalde Ægtestanden den Gud velbehagelige
Stand, kun 12 Aar senere skrive: «Oprigtigt talt, jeg
fatter ikke, hvorledes det er faldet noget Menneske
ind at ville forene det at være Kristen med det at
være gift.**)
Det er en Følge af Afhandlingens hele teologiske
Anlæg, at Ægteskabets borgerlige Væsen end ikke kommer
paa Tale. Det er derfor heller ikke den vildfarende
Ynglings Uvilje mod Ægteskabet overhovedet, som det
for Assessoren gælder om at overvinde, men hans
Sky for den kirkelige Vielse med dens teologiske
Formularer. Det har vel forekommet Kierkegaards
autorltetselskende Sind, som om hans Bog vilde mangle
Prikken over i’et, ifald den ikke mod Æstetikerens
tøjlesløse Aandrighed stillede dette Led for Led
gennemførte, forherligende Forsvar for en bestemt
Bekendelses Vielsesritual.
Æstetikerens Indvendinger imod dette opregnes. Han
for-arges over, at han højtidelig skal indsættes til
sin Hustrus Herre, og med en Række Synsmaader, der er
ældre end Syndfloden, retfærdiggøres dette Ord; det
opirrer ham, at hans Brud betegnes som Synderinde,
og uden at føle sig for god dertil gør den strenge
Assessor som en smidig katolsk Pater den unge Mand
opmærk-
*) Enten-Eller II. 20, 34, 40 Smlgn. Øjeblikket Nr. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
