Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
351
som paa, at der i det Udtryk Synderinde, «ligger
en Hemmelighed, som kaster et interessant Lys
over hende»; den halsstarrige Yngling oprøres ved
Vielsens Forkyndelse af, at Synden kom ind i Verden
ved Ægteskabet [Ægteskabet mellem Adam og Eva!] og
Assessoren svarer med Værdighed, og det dog vel
maa anses for et Gode, at Kirken ikke smigrer med
et forfængeligt Haab; Æstetikeren ømmer sig endelig
ved at skulle . høre det erklæret for Syndens Straf,
at Kvinden skal føde Børn med Smerte, og langtfra
at indrømme det Oprørende i at en saa naturstridig
og fornuftstridig Lære forkyndes som udrustet med
guddommelig Hjemmel, hævder den ud over alle Grænser’
teologiske Assessor det netop som en Forklarelse
af Menneskelivet, at Alt det be-træffende henføres
under Bestemmelsen Synd, og at Kvinden derfor i en
vis Forstand er fuldkomnere end Manden netop derved
at hun har mere Skyld.*)
Efter at Vielsesritualet nu saaledes er blevet paa
det kraftigste forsvaret, drøftes Spørgsmaalet,
om Brylluppet bør være stille eller offenligt,
og Assessoren holder paa Kirkebryllup, og paa
at den hele Familie indbydes. Han fremhæver det
Skønne i at Præsten spørger Brudgommen, om han har
raadført sig med Venner og Bekendte, det Skønne i,
at Menigheden paakaldes, og endelig forsvarer han ikke
uden Følsomhed selve den Vanhelligelse, som ligger i
Brylluppets Offenlighed, ved at pege hen til de mange
affældige, ensomme, forulykkede Væsener, af hvilke
enhver Familie har nogle, hvem Tilstedeværelsen ved
en saadan Familiefestlighed kan fornøje.**)
Til disse spidsborgerlige Overvejelser slutter sig
en ligesaa spidsborgerlig og flov som godmodig Fejden
imod visse Opfattelser af Ægteskabet, hvilke man ikke
skulde tro det nød-3rendigt at spilde Ord paa, som
den Anskuelse, at man bør gifte sig, fordi Ægteskabet
er en Skole for Karakteren, eller den, at man bør
gifte sig for at bidrage sit til Menneskeslægtens
Formerelse. Herimod gøres saa meget sundt om end ikke
meget overraskende gældende, at man bør gifte sig af
Kærlighed.
*) Enten-Eller II. 37, 63 fif.
**) I en Familie, hvor jeg kommer, ser jeg ofte
en gammel Jomfru,, som er samtidig med Konen i
Huset. Hun mindes endnu saa levende Bryllupsdagen,
ak maaske mere levende end Fruen selv. Vilde Du
nu berøve alle Saadanne Mennesker den Lejlighed
til at glæde sig, som Du kunde forskaffe dem?
Enten-Eller, 11 71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
