Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Søren
Kierkegaard
Nr. 9). Han længtes bort fra Kjøbenhavn, i hvilken
han nu ikke mere blot var misundt og forhadt, men
hvor det var Pligt mod Gud og alt Helligt at afsky ham
soni Kirkens og Gejstlighedens Fjende. «0 uskaterlige
Købstad, hvor er du ubetalelig, naar Du faar Adriene
paa, bliver hellig, naar det at hengive sig til enhver
Misundelsens, Raahedens, Pøbelagtighedens væmmelige
Lyst, tillige bliver Udtrykket for at gøre Gud en
Dyrkelse.» Han længtes bort fra sit stakkels forpinte,
lidende Legeme, som var udmattet af Søvnløshed og
martredes af voldsomme Sygdomsanfald. Kunde han
undertiden i Andres Nærværelse ikke beherske sine
legemlige Smerter, sagde han: «Fortæl det ikke,
hvad nytter det Folk at vide, hvad jeg bærer paa!»
Han længtes «efter Evigheden^.*)
Selv fremskyndede han sin Død ved den alle Skranker
og Hensyn brydende, oprivende Agitation. Men han
synes bestemt at have anet Dødens Komme netop
til den Tid, da den bortrev ham. Af den Formue,
han efter sin Fader havde arvet, var da Intet mere
tilbage. Han havde kort efter Faderens Død bragt sin
hele Kapital til sin Svoger, Justitsraad Lund, med
Anmodning om at denne vilde opbevare den for ham,
ikke saaledes at forstaa, at Pengene forrentedes;
thi Kierkegaard ansaa med sin gammeltestamentariske
Opfattelse det at tage Renter for Synd, for Aager;
men saaledes, at han hvert Aar kunde faa en vis Sum
af Kapitalen udbetalt. Derfor skete det, at Kapitalen
dels ved Kierkegaards ikke billige Levevis, dels ved
hans rundhaandede Godgørenhed tæredes fuldstændigt
hen. Der fandtes efter hans Død kun 250 Rigsdaler i
rede Penge.
I Oktober 1855 blev han lagt ind paa Frederiks
Hospital.
Blandt Frederiks-Hospitals Journaler findes en,
i hvilken et Afsnit aabnes med disse Ord: Dr. Søren
Kierkegaard (42 Aar) indkom 3/io 1855, død n/n 55 KL
9 Eftm.
Den unge medicinske Kandidat, som har ført Journalen,
har ikke nøjedes med rent lægevidenskabelige
Optegnelser, men har enkelte Steder søgt at gengive
almindelige Udtalelser af den Syge. Saaledes straks
den første Dag disse Ord: «Han anser sin Sygdom
for dødelig; hans Død er nødvendig for den Sag,
han har anvendt hele sin Aandskraft til at løse,
hvorfor han ene har virket, og hvorpaa han mener,
han kun er beregnet; derfor den skarpe Tænkning i
Forbindelse med et saa spinkelt Legeme.
p) Synsp. f. m. F. 78, 80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
