- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
519

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Vilhelm Thomsen (f. 1842)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vilhelm Thomsen
519

Som en Yngling paa 21 Aar saa han fortrøstningsfuldt
ud i Verden; hans Øjne havde megen Glans, og hans
lille Overskæg groede smukt og kækt. Man kunde ikke
være mere tilbageholden og mindre forfængelig end
han; end ikke ærgerrig var han; han vadede taus i
den Beundring, vi Andre nærede for hans sproglige
Indsigt. Vi var stolte af ham. Han havde endnu i sin
Skoletid i Jylland undervist en lille spansk Dreng paa
Spansk i Portugisisk - eller var det en portugisisk
Dreng paa Portugisisk i Spansk? Han læste sig i Søvn
ved at studere ætiopiske Dialekter. Der gik Sagn om
ham.

Han arbejdede uden Anstrengelse og uden
Afbrydelse. Ingen Nydelseslyst adspredte ham, ingen
Lidenskab sinkede ham. Aldrig jog han efter Noget;
Alt groede i ham. Han grublede vistnok meget og
sammenlignede længe, før han naaede et Resultat;
men det tog sig ud, som voksede Tankerne i hans Sind
med plant e-agtig Sikkerhed.

Vi var en lille Kres af unge Mænd, som hyppigt kom
sammen, læste og drøftede Adskilligt i Forening. De
mest fremragende i Kresen var Frederik Nutzhorn,
Jens Paludan-Muller, Jul. Lange, Vilh. Thomsen,
Troels Lund. De to første døde unge.

Hos Nutzhorns Forældre samledes vi ikke sjældent. De
boede i Store Kongensgade og førte et yderst gæstfrit
Hus. De havde en lille Have Der var voksne Sønner
og Døtre; alle disses Venner søgte til Huset, og
dér kom nu og da i den første Halvdel af Tredserne
ogsaa enkelte Berømtheder som Bjørnstjerne Bjørnson,
for hvem en af de nu afdøde Sønner nærede et
Sværmeri. Hvor var Bjørnson vred, Dagen efter
at Plougs Vers over Tho-mander havde staaet i
Fædrelandet. Det begyndte med Ordene «De Store gaa
bort; snart vorder det tyst». «De Store gaa bort! hvad
vil det sige?» udraabte Bjørnson, «det fornærmer mig
ved hele sin Tankegang.»

Levende husker jeg Nutzhorns 29-aarige Fødselsdag,
som var Frederik VIFs Dødsdag. Vi kom alle for at
bringe vor Lykønskning og alle i den samme trykkede
Stemning; thi alle følte, at Kongens Død indvarslede
onde Dage for Danmark.

Vilhelm Thomsen flyttede hen til Borchs Kollegium,
hvor han boede i en temmelig lang Række Aar. Gemzøe,
der vist nu er Rektor i Jylland, var hans Nabo og
stadige Omgangsven. Men overhovedet blev han meget
plaget og forstyrret af Besøg. Jeg véd idetmindste
den, der kom< hver Dag Aaret rundt, snart lystig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free