Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Vilhelm Thomsen (f. 1842)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 Vilhelm
Thomsen
og fuld af gale Indfald som en Shakespearesk Clown,
hyppigere saa tungsindig og trængende til Trøst,
at kun Vilhelm Thomsens signende Haand kunde mane
Mismodets Magter fra ham. Det stille Sproggeni var
en Dulmer, en Beroliger, en Fredsstifter, klar og
tavs som han var.
Det er et Under, at han fik saa meget udrettet, som
han gjorde, da andre Mennesker saaledes tog hans Tid
i Beslag. Men det var, som behøvede han ikke Tid til
sit Arbejde.
Han søgte Kundskab overalt, hvor den var ham
tilgængelig, tog f. Eks. Timer i Russisk hos den
russiske Præsts Frue o. s. v. Faa Sprogstudiets Vegne
foretog han i disse Ungdomsaar ikke faa Rejser. Først
til Finland i Aaret 1867, saa, efter at have taget
Doctorgraden, i Aarene 1869-70 til Prag, Wien, Italien
og Frankrig. Han nød allevegne Naturen, fandt sig
med Lethed i Rejselivets smaa Savn, blev formelig
praktisk, lærte tilgavns de fremmede Sprog, talte dem
flydende og kendte deres Hemmeligheder bedre end de
Indfødte, vandt sig endelig allevegne Venner, finske
og tschechiske Venner med underlige Navne, italienske
og franske Venner, hvis Navne var berømte. Han fik
efterhaanden et ganske overordenligt Greb paa at rejse
med Udbytte; hans Beskedenhed udelukkede ikke Lethed
til at gøre Bekendtskaber; hans Blidhed var bleven
til "en vis blid Fasthed; hans stille Væsen var nu
et Udtryk for Sikkerhed; han var i sin Jævnhed alle
Forhold voksen og ved ligeligt Lune.
I April 1870 traf jeg sammen med ham i Paris, glad
ved at træffe ham paa fremmed Grund og kunne se ham
daglig. Jeg glemmer aldrig vort Mødes første Dag;
det var Gensynsglæde. I min store Stue i Hotel Violet
fortalte vi hinanden et Par Timer i Træk alt det
i den sidste Tid Oplevede - jeg maa frygte for at
have været den, der talte mest - saa holdt vi stor
Frokost ovre paa den anden Seinebred med Spejlæg,
Koteletter, Chablis og Kaffe, Luksus for os dengang,
et Gudemaaltid. Fra da af spiste vi daglig vor
Middagsmad sammen.
Vilhelm Thomsen boede i Rue Casimir Delavigne,
Hotel St. Sulpice, et lille gammelt Hus, hvor
der var fuldt op af franske Advokater og Præster
tilbords. Advokaterne var larmende og Præsterne
dumme. Med adskillige af dem omgikkes vi udelukkende
for at øve os i Fransk og foretog mangfoldige
Udflugter med dem til forskellige Punkter i Omegnen
af Paris som Saint-Germain, Sévres, St. Cloud,
Montmorency, Longjumeau o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
