Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
117
en virkelig Muse, som Oldtidens Digtere havde Muser;
en Art jordisk-overjordisk Sanggudinde, som han ikke
kommanderer, men som har ham i sin Magt, som han er
dybt taknemmelig, og som han indgyder sine Læsere
en vis Taknemmelighed imod. Hun dukker første Gang
op i Slutningen af den maadelige Roman Med den brede
Pensel, som en lille kjøbenhavnsk Model, ifører sig
saa tyrkisk Kvindedragt og perlestukne Sko i Tyrkisk
Roccoco og Tusind og én Nat, besynges som Suleima i
Sangenes Bog, som Septemberdagens Pige i Unge Viser,
som Dorrit i Gøglere, bliver oldnordisk Valkyrie som
Hervør-Alvilde, italiensk \lmuespige som Teresina,
bliver Harald Haarfagers1 Elskerinde >om Snefrid,
Fiskerdatter fra Bretagne som Jeanne Marie og faar
endelig sin afgørende Forklarelse i Forskrevet som
.Edith, halvt Sangerinde fra en Forstads-Varieté,
halvt Digterens Kvinde-Ideal selve Danmarks Genius. I
alle disse Skikkelser er hun frisk fin, i dem alle
er Skikkelsen udført med Virkelighedstroskab Dg
Virkelighedssky, uforklaret-forklaret.
Som Drachmann i sin Ungdomsfortælling En Overkomplet
lavde to Helte, der flød sammen for Læseren, saaledes
har han Forskrevet for tilgavns at forherlige Edith
delt sig i to Personer, ler begge tilbeder hende,
men som det aldeles ikke er lykkedes lam at holde ude
fra hinanden. De smelter paa den mest for-»tyrrende
Maade sammen. Hvad der er lykkedes ham, det er it
meddele Ediths Skikkelse netop den Maaneglans, som
har bresvævet ham, og som gør en enkelt af de Scener,
hvori hun brekommer, Kørselen i den lyse Nat, hvor
man danser om Mile-itenen, til en af de skønneste i
dansk Poesi.
I dette sidste Tidsrum af Drachmanns Digtning er
hans Per-ionlighed ikke blot bleven forynget, men
uddybet. Hans Person-ighed er her i Frembringelsen
allevegne med, ikke blot jegisk, ;om ovenfor
berørt, men som Sjæl. Hans Bøger er aldrig udførte
lom Haanclværk, de er de levende Fostre af hans
Sindsbevægelser, låns Glæder og Skuffelser, hans
Oplevelser og Lidelser, hans »elvransagelse og
Selvkritik, hans Drømme og Sværmerier. Der r kommet
stedse mere Sjæl og Personlighed ind i hans Værk. Vort
Land er for lille til dets store Talenter; ikke for
lille il at avle og fostre dem, men for lille til
at deres Værker kan inde den Afsætning, de burde,
og for lille til at de frembringende Aander kan
finde den Anerkendelse, som opmuntrer til fortsat
Cunstfrembringen. De Deltagende og Kyndige er for
faa. Drach-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
