Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Schandorph
143
kender, men blandt hvilke lian især er grundigt hjemme
i Fransk og Italiensk. Saaledes er hans djærve,
nederlandske Natursans, hans drøje hollandske Sans
for Komik bleven sammensmeltet med en Sans for det
Lemfældige, Beherskede i Udtryk og Stil, som stammer
fra det skønhedselskende Svden.
Sophus Schandorph (oprindeligt Skamdrup), der
skulde blive det danske Provinslivs Skildrer,
er et sjællandsk Købstadsbarn. Han fødtes 8. Maj
1837 i Ringsted, hvor Faderen var Postmester, og
lærte alt som Dreng den danske Almueklasse og danske
Køfo-stadsoriginaler at kende: i Hjemmet under daglig
Omgang med Diligencekuske og Postilloner; i Skolen,
hvor Lærerpersonalet bestod af en drikfældig Kateket,
en falleret Købmand, en forhenværende Toldbetjent og
en Malermester der af Staden; paa Landet i Ferierne,
hvor han paa en Morbroders Gaard i Nærheden af
Sorø havde rig Lejlighed til Indblik i sjællandsk
Bondeliv.
Som Elev paa Sorø Akademi udviklede han sig i
dobbelt Retning, satirisk, idet lians Vid kom til
Frembrud under Skolens haarde Tryk, bl. A. i et af ham
udgivet skemtsomt spottende Ugeblad, og følsomt, idet
Nabopræsten Dr. P. Chr. Kierkegaard paavirkede ham i
grundtvigsk Retning og han under denne Paavirkning
begyndte at skrive religiøse og nationale Digte i
Grundtvigs Maner samt besluttede sig til som Student
at vælge det teologiske Fag. Hans Følelse var blød
og fin, hans Satire grov.
Da han blev Student, gik de teologiske Interesser en
Tid lang Haand i Haand med de æstetiske, indtil de
overfløjedes af disse sidste. Han havde forsøgt sig i
komiske Roller paa Dilettant-Teatre, og tiltrukken
af den komiske Poesi som han følte sig, havde
han Lyst til at prøve sin Lykke paa det kongelige
Teater. J. L. Heiberg fik ham derfra. Imidlertid
lod det sig ikke forhindre, at under hans lange
Studentertid (1855-62) Studiet af den moderne
Bibelkritik gjorde ham først til Tvivler, saa til
Kætter, og Studiet af de romanske Sprog gjorde ham
til en bedre Filolog end Teolog.
Som han religiøst havde fjernet sig fra hvad der i
Datidens Ungdom stod som herskende Regel, begyndte
han ogsaa i Løbet af Tredserne politisk og literært
at fjerne sig fra de Anskuelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
