Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Henrik
Ibsen
bliver stor den Dag, da ubarmhjertig Sandhedskærlighed
gør ham ligegyldig overfor enhver godtkøbs
Slutningsharmoni.
Fru Inger, der blev forfattet i Bergen Vinteren 1854,
første Gang opført paa Bergens Teater 2. Januar
1855, trykt 1857 i nogle faa Eksemplarer, i let
omarbejdet Skikkelse endegyldigt udgivet 1874
og derefter opført i Norge, Sverig, Finland og
Tyskland, er uden Sammenligning det ypperste af de
Arbejder, Henrik Ibsen frembringer før sit tredivte
Aar. Stykkets Æmne er norsk nationalt, og det er
skrevet som Nationalskuespil til Aarsfesten paa det
Bergenske Teaters Stiftelsesdag. Det er øjensynligt
udsprunget af den unge Digters varme Nationalfølelse,
og at dets Braad er vendt mod Danmark kan ikke undre;
det laa dels i Æninets Beskaffenhed, dels i den
fjendtlige Holdning overfor Danskheden, som norsk
Nationalfølelse indtog, saalænge der paa Teatret
i Kristiania spilledes paa Dansk og man endnu paa
forskellige Omraader tilstræbte en Frigørelse fra
Danskertidens Sædvaner. (1874 ændredes i Titlen
Østeraad til Østraat.)
Skønt tilnærmelsesvis historisk, forsaavidt de
optrædende Personers Navne har historisk Hjemmel,
holder Stykket sig ikke paa noget Punkt til de
virkelige, historiske Forhold. Fru Inger var ikke
nogen Repræsentant for danskfjendtlige Bestræbelser i
Norge; hun led ingenlunde under sine Døtres Giftermaal
med danske Adelsmænd; «Dalejunkeren» (Stykkets Niels
Stenssøn), med hvrem hun lod en af sine Døtre forlove
sig, var ikke hendes Søn og ligesaalidt Sten Stures,
skønt Fru Inger ansaa ham derfor. Niels Lykke, paa
hvem Ibsen har overført en Del Træk, der i Sang og
Sagn tillægges den danske Adelsmand Kaj Lykke, var
ikke den uimodstaaelige Forfører, han i Skuespillet
er bleven, men var først gift med Fru Ingers ene
Datter Eline, og indlod sig senere efter dennes Død
i en Kærlighedsforbindelse med hendes anden Datter
Lucia, hvad efter Datidens Opfattelse betragtedes
som Blodskam og derfor medførte hans Fængsling indtil
Døden.
Ibsen har omdigtet alle disse Personligheder og
Forhold. Han har af Intet skabt en national Heltinde,
hvis Kald det er at befri sit Fædreland, men som ved
en ulykkelig Skæbne, ved Uroen for en uægte Søn, der
som en Art Gidsel er udsat for Overlast fra fjendtlig
Side, stadig føler sig hæmmet og hindret i at udføre
sine Forsæt. Han har formaaet at give denne Skikkelse
en tragisk Storhed. Han har dernæst af sit Eget formet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
