Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 Bjørnstjerne
Bjørnson
ingen Lyst til Naturbeskrivelse; hans ensomme
Sind afslutter sig overfor Naturen som overfor
Menneskene. Hans Hovedfigurer var i hans Ungdom
hyppigt Personliggørelse!’ af en Tanke og som
Tankesyner næsten natuiiøse. Selv hvor Ibsen
indfører Naturen og hvor den griber mægtigt,
som Iskirken i Brand, er den mere Sindbillede end
Virkelighed. Bjørnsons mere skranke-løse Aand dvæler
ved de norske Naturomgivelser og meddeler Indtrykket
af dem endog i Dramet Optrinnet mellem Sigurd og
Finnepigen, et af de skønneste, Bjørnson har skrevet,
er et Eksempel. Hvor hun farer ind paa Scenen med sine
Hunde, drager hun hele Nordlandenes Natur efter sig
som sit Slæb. Hun aabenbarer sig i et Skær af Nordlys,
hendes Ord har Midnatssolens lyse Trolddom over sig;
hendes lykkelige Kærlighed til Livet, til Solen, til
Sommeren, hendes uigengældte Kærlighed til Sigurd,
hendes Sorgs fine og [flygtige Karakter - det er et
Stykke levende Naturpoesi, som Sigurd føler.
Denne Natursans har alle Bjørnsons
Fortids-Nordmænd. Han har givet dem sin egen,
moderne. Tag f. Eks. Arnljots Længsel mod Havet,
i hvis Rytmer man hører Havets ensformige Stigen og
Fald:
Fuldmaanen suger, Orkanen løfter,
men Taget glipper, og Vandet strømmer.
Andre har malet Havet i dets Ubændighed og
Ubønhørlighed, Bjørnson maler dets kolde Pande,
som Solen stryger, dets isnende Flegma, dets dybe
Melankoli, lader os høre Dødens Vuggevise i dets
Brusen og Piasken. Og Arnljots Ord om Bølgen, der,
naar han er død, «vil rulle hans Navn mod Stranden
i store, maaneskinsklare Nætter», er saa særegent
formede, at de kan blive Digterens eget Eftermæle. Om
hundrede Aar vil et elskende Par, der fra Stranden ser
Havet komme rullende ind imod sig under Maanebroen,
ved dette Syn mindes Bjørnsons Navn.
Bjørnson har to Gange været Teaterdirektør, 1857-59
i Bergen, 1865-67 i Christiania. I Efteraaret 1857
overtog han paa Opfordring af Ole Bull Ledelsen af
Scenen i den livlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
