Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Alexander L. Kielland (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. L. Kielland
441
føler sig besudlede ved den uundgaaeiige Berøring med
de Andres smittende Svaghed og i afgørende Øjeblikke
Mer sig saa unyttige, saa fortvivlet beskæmmede, saa
færdige med sig selv og Alt, at det staar for dem,
som var alle Sunde lukte og ingen anden Udvej tilovers
for dem end den sidste.
Der er skærende Sorg i en saadan Skildring. Det er den
samme Stemning, der i Samfundets Støtter, i Unge Dage,
i Arbejdsfolk lod de Bedste udvandre til det fjerne
Vesten, som her har ladet den eneste rene og strenge
Skikkelse i det lille Samfund, der fremstilles,
redde sig over i det dunkle Hinsides. Hun er den
Overvundne, der giver tabt. Over hendes Grav blæser
det store sammenarbejdede Filisterium, der har slaaet
hende ihjel og atter ved denne Lejlighed har bevist
sin kraftige Organismes Evne til at udstøde alt det
Sygdomsstof, der er det en Pæl I Kødet og en Torn i
Øjet, sin Sørge- og Sejers-Koral.
Hun var ingen stor Kvinde, den stakkels Fru Venche,
intet «Jern» og intet Geni, men hun var soni Typen af
sandheds-kærlige Kvinder her i Norden er, alvorlig i
sit Følelsesliv, paa rette Vej i sit Tankeliv, fattig
paa Kundskaber og usikker i sit Ræsonnement. Hun er
udsat for at føle sig dragen til en Mand, der er meget
ringere end hun selv, fordi hun i de smaa norske Byer,
hun kender, aldrig har truffet nogen anden endsige
nogen bedre Allieret end Hr. Mordtmann, Hun har været
Fantast i sit Forhold til denne Mand. Da Fantasteriet
brister, dræber hun sig. Og hun dræber sig, som man
i Regelen gør det, af Mangel paa Fantasi. Hendes
Fantasi viser hende ikke noget andet Middel til at
frigøre sig for sin Kval end dette ene. Ogsaa dette
Træk har en dyb Sandhed. Forklaringen af det uhyre
Antal Selvmord i de nordiske Lande turde være den,
at disse smaa Samfund er paa én Gang overordenlig
fantastiske og overordenlig fantasiløse. Fantasteri
og Fantasiløshed i Forening avler Selvopgiven.
Abraham Løvdahl har i Skolen havt en Ven,
der beundrede ham, og hvis Beskytter han til
Gengæld var, en lille fattig Bastard, lydende det
krigerske og romerske Navn Marius, men hvem den lærde
Undervisning, Matematiken og Latinen tager Viddet
og Livet fra. Alt hvad der var i Abrahams Sind af
uegennyttig Hengivenhed og af Drift til at tage de
Smaa og Svage i Forsvar kommer til Udbrud i Forholdet
til denne Ven. For hans Skyld glemmer Abraham sig
overfor en Lærer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
