Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 Esaias
Tegner
Byron (der slet intet Indtryk gjorde paa mange af hans
danske Samtidige som Oehlenschlager og Heiberg), og
som han dog selv ved sin tidligt indpodede romantiske
Tilbageskuen mod Fortiden var forhindret fra at
virkeliggøre.
Den anden Digter, med hvem han som Frithiofs Forfatter
i høj Grad træffende sammenligner sig, er Walter
Scott. «Hvad Walter Scotts Digtninge angaar, siger
han, da er de temmelig svage og med dem vilde jeg
ogsaa uden Egenkærlighed kunne jævnføre Frithiof. Men
derfor er de ogsaa allerede for længe siden glemte
over hans Romaner, der indeholder megen virkelig
Poesi og i Særdeleshed en Opfindelsesrigdom, som
siden Shake-speares Tid er bleven sjælden.»
DybT og sandt har Tegner følt, at det nøjagtige
europæiske Sidestykke til hans Frithiof er endnu
snarere The Lady of the lake end Oehlenschlagers
Helge, og med kritisk Overlegenhed indsaa han
allerede 1826 Walter Scotts Begrænsning: «Uden
Tvivl vil Efterverdenen komme til at afprutte meget
af den Forgudelse, sorn Anmeldere og Fruentimmer
nu ødsler med paa denne deres Helt; men hvad der
bliver tilbage, er tilstrækkeligt til en menneskelig
Forherligelse. Det er kun Skade, at den skotske
Sær-aand hos denne Forfatter ligesom den jødiske
i det gamle Testamente indskrænker og nedtrykker
Alt, hvad der ellers kunde have hævet sig højere
og friere hos ham»*). Denne Dom (der omtrent falder
sammen med Heibergs noget senere Udsagn om Scott, at
han er «aldeles realistisk, fordi han er national,
ja provinsiel* (Pros. Skr. I, 425) viser desuden,
hvor let det faldt Tegner som Tænker at hæve sig
ud over den udpræget nationale Digtnings Skranker,
hvilke det var ham som Digter saa vanskeligt at
gennembryde helt. Som jeg sagde, han befinder sig
paa en Mellemstation mellem Scott og Byron.
Kun én Hovedindvending er at rette mod Tegners
egen Bedømmelse af Frithiof: det er den, at den
er for streng, for beskeden. Det sømmede sig ikke
for den stolte Mand selv at gøre opmærksom paa sine
Fortrin, hverken paa den strenge og fine Rigtighed i
Tegningen af Ingeborgs Karakter eller paa den mange
Gange henrivende Skønhed af de vægtige Vers. Han
har overladt os Andre at gøre det, og vi kan da
bl. A. fremhæve, at det i Romancen Afskeden er
lykkedes Tegner at stille Frithiofs og
*) E. S. I, 242, 181, 293.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
