Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598 Esaias
Tegner
Billed. Det var heller ikke let at tænke sig et Æmne,
der skulde kunne begejstre ham som dette: det gjaldt
jo nemlig om at forherlige Gustav den 3die og hans
Mænd, hans hele Digterflok og alle de lyse Aander
omkring ham. Det var den Tid og de Navne, Tegner
i sit Hjerte altid var fbrbleven tro; intet Under
da, at Alt, hvad der endnu fandtes af Genialitet i
hans Sind, samlede sig for nu, da Haabets Tid for
ham var omme, at kaste en Glorie af Skønhed og Ære
om hvad hans Erindring havde dyrest, om de Mænd,
Barnet forgudende havde set op til. Hans Digt blev
et fuldstændigt Panteon for hin Tidsalder, et helt
Galleri af herlige Portræter, hvoraf hvert enkelt
er et Kunstværk. Af de nogle og tyve Strofer, hvoraf
Digtet bestaar, er der neppe en, som man jo kunde give
et ungt Menneske til Mønster, hvis han spurgte om,
hvad digterisk Veltalenhed var:
I purpur satt fortjusaren på tronen,
och spiran var en trollstaf: med hvar stund
der våxte ny a hjertan i nationen
och nya blommor, fast på jernmångd grund.
Vår gamla drom om bragdar och om ara
forflyttades till någon fredlig trakt,
der ek och lager sina kronor båra
och milde vise Ijus och seder låra -
och styrkan skar sitt skågg och vettet blef en magt.
Den svenska åran bro t sig nya banor.
i tankens obesdkta land: Linné
stod segersåll bland sina blomsterfanor,
oskyldig, ålskvård, konstlos liksom de.
Melanderhjelm beråknar himlafården
for månens skifva, for planetens ring,
når Scheele skedar skapelsén i hård en,
och Bergman drar grundritningen til verlden
och håfdernas mystér ransaker Lagerbring.
Nu følger Strofe paa Strofe Karakteristiken af hele
Gustavs Digterskare. Hvor fin og slaaende Skildringen
er, kan kun Den ret vurdere, som har læst de Digtere,
Tegner her maler. Thi hvad han giver er et Kraftuddrag
af deres Væsen i ganske faa Ord, Ord saa henrivende,
at Ingen af dem, Bellman alene undtaget, har skrevet
noget saa Skønt som det, der her er skrevet om
ham. Hvilken lille Ædelsten er f. Eks. ikke Strofen
om Greutz:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
