Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VIII. Fru de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Emigrantliteraturen
værge deri; thi Adolphe havde ramt Neckers Datter
personligt, blottet hendes dybeste Hjertesaar.
Anne Marie Germaine Necker fødtes 1766 i
Paris. Hendes Fader, den store Genfer-Finansmand
blev som bekendt kort før Revolutionens Udbrud
Frankrigs Førsteminister, og hans Navn var dengang
det frisindede Frankrigs Løsen. Hendes Moder var et
meget begavet, men stivt og tvungent Pligtmenneske,
der mente at Opdragelse betød alt, Naturen lidet og
som lagde en pedantisk Vægt paa Smaating, da der i
moralsk Henseende ikke gaves noget Smaat. Selvfølgelig
var Rousseaus Opdragelsesmaade denne Dame i høj
Grad imod, og Følgen blev, at Rousseau med sin
Tro paa Naturen og paa de medfødte Dyder blev den
unge Datters Ideal. Hun voksede op som et muntert,
frimodigt Barn, der snart udviklede sig til en livlig,
aandfuld Brunette, hvis sorte Øjne glimrede af Vid og
straalede af Hjertensgodhed. Medens Moderen priste
Fornuften og Selvbetragtningen, førtes Datteren,
som led under det bestandige Opsyn i Hjemmet og
som ved sine rige Evner vakte Moderens Skinsyge,
til at elske alle de Egenskaber og Dyder, som uden
kunstig Pleje udspringer fra selve Naturens Sundhed
og Rigdom. Allerede som Barn var hun i sin Faders
Hus omringet af Datidens berømteste Mænd, hvem
hendes hurtige Svar og overraskende Indfald morede
og tiltrak. Det sjælfulde og livfulde Underbarn blev
Faderens Stolthed, og hun gengældte hans Ømhed med
en Kærlighed og Beundring uden Grænser, der fulgte
hende hele hendes Liv igennem og som spores i næsten
alle hendes Skrifter.
Fra Femtenaarsalderen af skrev hun Afhandlinger,
Noveller, Tragedier, hvoriblandt en med Titlen
Montmorency, som ved Valget af sit Æmne røber
Tidspunktet, da hun begyndte at føle sig tiltrukken
til den unge Vicomte Mathieu de Montmorency,
der med Ære havde kæmpet i den nordamerikanske
Frihedskrig og pna hvis Haand hun nødtvungen maatte
give Afkald, da Forældrene var imod hendes Ægteskab
med en Katolik. Et trofast Venskab forenede dem
imidlertid Livet igennem. Efter Moderens Ønske blev
Germaine Necker i Aaret 1786 gift med den svenske
Gesandt i Paris, Baron Erik Magnus Staél-Holstein,
en Yndling af Gustav den tredje, hvem Kongen for at
hjælpe ham til et saa rigt og anset Parti sikrede
Gesandtskabsposten i Paris for en lang Aarrække og
som paa sin Side afgav Svigerforældrcne dot Løfte
aldrig at ville føre sin Hustru til Sverig imod hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
