Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VIII. Fru de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru de Stael
101
Simpelt, som selv hans kæmpemæssige
Indbildningskraft ikke altid kunde skjule.
Hun indlod sig paa alle Slags Kabaler med de
Generaler, der var Bonaparte fjendske enten
af principielle Grunde som Moreau eller af pur
Misundelse som Bernadette. Ja saa vidt gik hun i
sit Had, at hun var ude af sig selv af Forbitrelse,
da hun erfor Englands Ydmygelse ved Freden i Amiens,
og undgik Paris for ikke at overvære Festlighederne
i Anledning af denne Fred.
De fremmede Diplomater tilbragte efter hendes egne
Ord «deres Liv hos hende», hun samtalede daglig med
en Mængde indflydelsesrige Personer; thi Samtale
var den højeste Nydelse, hun kendte, og Bonaparte
skal have sagt, at Enhver, efter at have talt med
hende, holdt mindre af ham. Han lod hende spørge,
hvad hun egenlig vilde, om hun var tilfreds, naar han
udleverede hende de to Millioner, Necker havde givet
Statskassen i Forvaring og som med Urette holdtes
tilbage; hun svarede kun, at det kom lidet an paa hvad
hun vilde, men paa hvad hun tænkte. Fra det Øjeblik
af, da Benjamin Constant første Gang i Tribunatet
havde talt mod et Forslag af Bonaparte, blev hendes
Hus i Paris tomt og alle Indbydelser besvarede med
Afslag. Endelig blev hun efter at hendes Fader havde
udgivet Bogen Les derniéres vues de politiqae et de
finances forvist fra Paris ved udtrykkelig Befaling
fra den første Konsul.
Intet Slag kunde ramme hende haardere end dette. Hun
sammenligner selv denne Dom med en Dødsdom; hun,
som kun levede i Hovedstaden, som saa daarligt kunde
undvære sine Venner, lærerig Samtale, Deltagelse
i de store Begivenheder, led under Løsrivelsen fra
Fædreland og Hjemstavn. «Hvert Skridt, Posthestene
gjorde, smertede mig, og naar Postillonerne spurgte
mig, om de ikke havde kørt rask, kunde jeg ikke lade
være med at sukke over den sørgelige Tjeneste, de
havde vist mig.»*) Benjamin Constant ledsagede hende
paa Vejen; men da hun modtog Efterretningen om sin
Mands Sygdom, rejste hun til ham og plejede ham til
hans Død.
I 1803, Aaret efter, udgav hun Delphine, en Fortælling
i fem Dele og i Brevform efter La noavelle Héloise’s
Mønster. Man kan uden Vanskelighed paavise de Indtryk
og Minder fra hendes
*) Dix années d’exil 1820. S. 84.
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
