Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Tyskland .
177
ling kaldte jo selv sit hele System for Reaktion mod
Forstands-tidsalderens Oplysning og Afklaring. Dens
dybe Agtelse for poetisk Ildhu, dens kritiske Frisind
stemmede overens med hendes egne Tilbøjeligheder
og Fordomme. Den romantiske Lære om Fantasiens
Værd og Betydning vakte hendes Bifald, men selve
Skolens Opfattelse af Fantasiens Væsen var hende
uforstaaelig. Romantikerne gik ud fra at der til
Grund for Alt laa en uafbrudt frembringende, ligesom
gøglende Indbildningskraft, der med guddommelig Ironi
bestandig tilintetgjorde sine egne Frembringelser,
ligesom Havet opsluger enhver af sine egne Bølger,
og mente at Digteren, denne Skaber i det Smaa,
paa lignende Maade burde staa ironisk overfor sine
digtede Figurer og sit hele Værk og med Forsæt
sønderbryde Illusionen deri. Fru de Staéls Forstand
var altfor praktisk til at hun kunde gaa ind paa
denne spidsfindige Lære, om hvilken hun havde mangen
hed Ordstrid med sine romantiske Venner. Til Gengæld
nærmede hun sig Skolen paa et afgørende Punkt:
Som hele det første Hold af de i Reaktionen mod det
18de Aarhundrede indviklede Forfattere blev hun med
Aarene mere og mere positivt religiøs. De filosofiske
Indtryk fra Revolutionstiden udslettedes efterhaanden
og istedenfor dem traadte stedse alvorligere Forsøg
paa at tilegne sig Tidsalderens opdukkende gudelige
Ideer. Hun, der i sin Ungdom havde staaet stridbar
overfor Chateaubriands Hævden af de kristelige Æmners,
Overlegenhed i Kunsten, slutter sig nu ganske til hans
æstetiske Grundsyn. Han gaar uden Forbehold ind paa
Romantikernes Lære om at den moderne Poesi og Kunst
maa bygge paa Kristendommen, paa lignende Maade som
den antike har støttet sig til de græsk-romerske
Gudesagn, og idet hun mere og mere lever, lytter
og taler sig ind i Forvisningen om, at det 18de
Aarhundrede var fuldstændigt paa Vildvej, og idet
hun overalt træffer Aander, som er vendte tilbage til
Fortidens gudelige Følelser, mener hun at Idealismen i
Erkendelseslæren, der for hende som Kvinde er det gode
Princip, og Indgivelsen i Poesien, der for hende som
Digterinde er det fra Regeltvangen frelsende Princip,
nødvendigvis maa forny den aabenbarede Religions
Herredømme, siden Sensualismen, hvis Grundsætninger
i Tænkelære og Kunstlære er hende imod, har bekæmpet
Religionen som en Fjende. Og saaledes havner hun i sit
Værk om Tyskland i den lidenskabelige og uretfærdige,
mange Gange pinligt indskrænkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
